Seniorerne udgør mere end en tredjedel af faldet i langtidsledigheden over hele landet.

Seniorerne udgør mere end en tredjedel af faldet i langtidsledigheden over hele landet. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Seniorer mellem 50 og 66 år udgør en tredjedel af faldet i langtidsledige

Netop som en ny ordning skal få langtidsledige seniorer i arbejde, er det ved at ske af sig selv. Mellem april og juli er andelen af langtidsledige faldet med en femtedel. Og der er bud efter medarbejdere over 50 år.

Udgivet: 02/09/2021

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Langtidsledige seniorer er i stor stil på vej tilbage til arbejdsmarkedet, viser tal fra Jobindsats.dk. Samtidig har kommunerne netop fået brev fra beskæftigelsesministeren om, at de skal sørge for at gøre en særlig indsats for at få de samme langtidsledige seniorer i arbejde.

Langtidsledigheden er på få måneder faldet med en femtedel, og over en tredjedel af dem er seniorer mellem 50 og 66 år.

I grafikken nedenfor ses antal langtidsledige i aldersgruppen i april og i juli - og et fald på 3.086 i perioden. Langtidsledigheden faldt i perioden i alt med 8.600 personer. Der skal ikke meget hovedregning til at finde ud af, at seniorerne dermed udgør mere end en tredjedel af faldet i langtidsledigheden.

Atiklen fortsætter under grafikken, hvor man blandt andet kan læse om den støtte, kommunerne fra tirsdag kunne få til at få langtidsledige seniorer i arbejde.

Støtte til at sende langtidsledige seniorer i arbejde

Det, der lignede en god idé for få måneder siden, ser nu ud til at være forpasset. I slutningen af maj aftalte et bredt politisk flertal både at give penge til arbejdsgivere og på anden måde sikre, at de langtidsledige seniorer kom i arbejde.

Arbejdsgivere kan fra 1. september få 20 kroner ekstra i timen for at give seniorer løntilskudsjob. Der er sat penge af til yderligere personlig sparring om jobønsker, kompetencer og jobmuligheder. Endelig kan seniorer komme i en otte ugers virksomhedspraktik i stedet for i fire uger.

Med det store fald i langtidsledigheden blandt seniorer ser det ud til at være begrænset, hvor meget der er brug for den særlige indsats. Jobcentrene har i flere år skullet prioritere, at ledige kom i lønnet arbejde, og først hvis det ikke kan lade sig gøre, kan de overveje praktik eller løntilskud.

Se faldet i langtidsledigheden i alle aldersgrupper i grafikken nedenfor.

Sidst opdateret: 02/09/2021 - 18:39

Temaer: Langtidsledighed

Emner: Seniorer

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]