Hjemmearbejde kan være et vigtigt redskab, når personer med langvarige følger efter hjernerystelse skal tilbage på arbejdsmarkedet.

Det peger et nyt dansk forskningsstudie fra Dansk Center for Hjernerystelse på.

Forskerne har undersøgt, hvilke faktorer der har betydning for tilbagevenden til arbejdslivet efter en hjernerystelse. Her skiller især muligheden for at arbejde hjemme og en skriftlig plan for tilbagevenden til jobbet sig positivt ud.

Samtidig bliver betydningen af de to tiltag større, når de tilbydes over længere tid frem for som midlertidige løsninger.

Ifølge studiet hænger tiltagene blandt andet sammen med øget arbejdstid og en mere positiv vurdering af ansættelsesforholdet fra arbejdsgiverens side.

"Det er klart, at nogle arbejdsgivere ikke kan tilbyde hjemmearbejde. Hjemmearbejde bredte sig særligt under coronaårene og er stadig nyt for mange. Vi må konstatere, at hjemmearbejde virker som et relevant og positivt redskab, når det er en reel mulighed," siger Hana Malá Rytter, leder af Dansk Center for Hjernerystelse.

Klare aftaler kan hjælpe

Studiet fremhæver også betydningen af at have en skriftlig plan, når den sygemeldte vender tilbage til arbejdspladsen.

Forskerne definerer ikke nærmere, hvordan sådan en plan skal udformes. Dansk Center for Hjernerystelse peger dog på, at skriftlige aftaler kan være med til at tydeliggøre forventninger og aftaler mellem medarbejder, arbejdsgiver og eventuelt jobcenter.

Det kan være særligt relevant for personer, der efter en hjernerystelse oplever eksempelvis træthed eller koncentrationsbesvær.

Det nye studie afslutter et flerårigt forskningsprojekt om hjernerystelsesramtes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Et tidligere studie i projektet viste, at de fleste deltagere vendte tilbage til arbejdslivet, men kun omkring hver tredje vendte tilbage til samme stilling eller funktion som før hjernerystelsen.

Mange oplevede samtidig problemer med blandt andet produktivitet, arbejdstempo og håndtering af flere opgaver.

"Arbejdsmarkedet og jobrettede indsatser er en politisk kampplads, og der er mange myter og holdninger til, hvad lønmodtagere og arbejdsgivere skal gøre eller lade være med. Dansk Center for Hjernerystelse har nu kortlagt betydningen af hjernerystelse for menneskers arbejdsliv," siger Hana Malá Rytter.

Omkring 20.000 danskere rammes ifølge Dansk Center for Hjernerystelse hvert år af hjernerystelse.