Regeringens planer om at få flere på tidlig pension kan betyde beregnede mindreudgifter til seniorpension for kommunerne.

Det skriver NB-Økonomi.

I 2030 regner regeringen med, at 7.400 flere vil være på tidlig pension. Hvis bare 10 procent af dem kommer på tidlig pension i stedet for seniorpension, vil det betyde en samlet besparelse for kommunerne på 128 mio. kr..

Det viser beregninger, som NB-Økonomi har lavet på baggrund af kommunernes udgifter og antal personer på de forskellige tilbagetrækningsydelser.

For hvor kommunerne finansierer en stor del af ydelsen til seniorpension er tidlig pension 100 procent finansieret af staten.

Derfor vil en forskydning mellem de to ydelser have en betydning på kommunernes udgifter.

Vi har regnet på tre forskellige scenarier, hvor en andel af de, der er berettiget til både seniorpension og tidlig pension vil modtage tidlig pension på baggrund af den forhøjede ydelse og omfang. Beregningerne tager dog ikke højde for ændringerne i beskatningsgrundlaget som følge af, at flere personer i beskæftigelse trækker sig fra arbejdsmarkedet.

På samme måde er der heller ikke taget højde for den udligningsmæssige betydning for kommunerne af, at udgifterne bliver mindre, som vil betyde et mindre samlet bloktilskud til kommunerne.

Hvis en kommune sparer mere på seniorpension, end den mister i bloktilskud, får den en gevinst. Hvis en kommune derimod kun får en lille eller ingen besparelse, men stadig mister bloktilskud, kan den ende med et tab.

Se effekterne i de enkelte kommuner i kortet herunder og klik på knapperne for at se effekterne i de enkelte scenarier:

Fra 2. kvartal 2025 til 2. kvartal 2026 er antallet af personer på tidlig pension faldet med 1.800 personer. Det kan du læse mere om i artiklen her.