Kontanthjælpsmodtagere og andre borgere på overførselsindkomst kan i fremtiden blive bedre beskyttet mod pludselige prisstigninger.

Regeringen lægger op til at ændre satsreguleringsmekanismen, så ydelserne hurtigere kan følge med inflationen.

Det vil være en klar fordel for modtagerne, vurderer økonomiprofessor Michael Rosholm fra Aarhus Universitet.

"Der er en periode, hvor realindkomsten for overførselsindkomstmodtagere er lavere end for resten af befolkningen, fordi den ikke følger med priserne op i samme tempo," siger han til NB-Beskæftigelse.

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at den vil forberede en ændring af satsreguleringsmekanismen, så personer på overførselsindkomster kan få en hurtigere tilpasning af ydelsen i forbindelse med høj inflation.

Ifølge Michael Rosholm er baggrunden de erfaringer, som blandt andet energikrisen og den høje inflation efter coronapandemien har givet.

"Når vi har et uforventet inflationschok i økonomien, så er satsreguleringen ganske forsinket. Det betyder, at der er en periode, hvor realindkomsten for overførselsindkomstmodtagere er lavere end for resten af befolkningen," forklarer han.

Han vurderer derfor, at regeringens forslag vil være en klar fordel for borgere på offentlige ydelser.

Ny model kan være på vej

Hvordan regeringen konkret vil ændre reguleringen, er endnu ikke beskrevet.

Men Michael Rosholm peger på en model, som økonomerne Michael Svarer, Torben M. Andersen og Marie Møller Kjeldsen tidligere har foreslået, og som også har været fremhævet af De Økonomiske Vismænd.

Modellen går ud på, at reguleringen tager udgangspunkt i den forventede prisudvikling frem for historiske tal. Hvis prognoserne viser sig at ramme ved siden af, kan man efterfølgende korrigere reguleringen.

"Det er et spørgsmål om, at man, når man justerer overførselsindkomsterne, tager udgangspunkt i noget mere aktuelt, nemlig forventningerne til prisudviklingen, i stedet for den historiske prisudvikling," siger Michael Rosholm.

Han vurderer ikke, at modellen vil være særligt vanskelig at implementere.

En hurtigere regulering kan samtidig mindske behovet for de særlige hjælpeordninger, som politikerne har været nødt til at indføre under perioder med høj inflation. Det gælder blandt andet fødevarechecks, varmehjælp og andre midlertidige kompensationer.

Selvom et pludseligt inflationschok ikke kan forudses fra dag ét, vil en ny model gøre det muligt at reagere hurtigere, når de første tegn på prisstigninger viser sig.

"Næste gang der skal justeres, så vil du på det tidspunkt kunne lave en opjustering, fordi du nu kan se, at der er sket nogle prisstigninger, eller du har en forventning om, at de kommer fremadrettet," siger Michael Rosholm.

Begrænset effekt på beskæftigelsen

Regeringen har samtidig et mål om at få flere i beskæftigelse. Derfor kan spørgsmålet opstå, om hurtigere regulering af ydelserne vil svække incitamentet til at tage et arbejde.

Det vurderer Michael Rosholm dog kun vil have en begrænset effekt.

"For de fleste personer på overførselsindkomster betyder økonomiske incitamenter ikke så forfærdelig meget. Det er kun dagpengemodtagerne, hvor de økonomiske incitamenter rigtig trækker. For de andre grupper har de problemer ud over ledighed, så der skal mere til end økonomiske incitamenter for at hjælpe dem i job," siger han.

Derfor forventer han kun en marginal effekt på arbejdsudbuddet.

Samtidig peger han på, at en hurtigere regulering på kort sigt kan være med til at begrænse den økonomiske afstand mellem lønmodtagere og personer på overførselsindkomst i perioder med høj inflation.

"På den korte bane vil det bidrage til at holde uligheden lidt i ave. På den længere bane kommer overførselsindkomsterne jo op igen, så derfor er det en midlertidig effekt," siger Michael Rosholm.