Beskæftigelsesreformen risikerer at blive reduceret til en implementeringsøvelse. Her kan fokus ende på at få nye strukturer og arbejdsgange på plads, frem for at sikre at indsatsen faktisk virker.

Sådan lyder vurderingen fra ledelseskonsulent og forfatter Anders Seneca.

"Jeg synes, der er opstået et narrativ om, at vi skal lykkes med reformen. I min optik er det ikke reformen, vi skal lykkes med. I stedet er det kerneopgaven. Reformen er en kærkommen anledning til at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det egentlig, vi skal opnå?" siger han.

Fra opgaver til effekt

Anders Seneca mener, at beskæftigelsesområdet i mange år har været præget af et for stort fokus på opgaver og proceskrav, mens formål og effekt i mindre grad har været styrende for indsatsen.

"Der har været meget fokus på, hvad der skulle laves, hvordan det skulle laves, og at det blev dokumenteret. Men man har ikke i samme grad haft en fælles forståelse af, hvorfor det skulle laves. Og der er en ret stor forskel på, om man som medarbejder ved, hvad man laver, eller om man ved, hvad man skal lykkes med," forklarer han.

Seneca mener, at området i høj grad har været styret af produktivitet frem for effektivitet.

"Man kan sagtens være produktiv uden at være effektiv. Vi har været gode til at løse opgaver og sætte krydser, men det er jo ikke det samme som at skabe en reel effekt for borgerne."

Derfor ser han også reformens opgør med proceskrav som en mulighed.

"Med reformen rettes fokus mod det, vi skal lykkes med. Det er der grund til at råbe hurra for. Men det kræver også, at vi insisterer på, at der faktisk skal ske noget nyt, så vi ikke bare oversætter det gamle system til en ny organisering," vurderer Anders Seneca.

Samtidig efterlyser han dog større ærlighed om reformens økonomi.

"Vi skal turde tale ærligt om, hvad det her også er. Er det en spareøvelse, eller er det en effektiviseringsøvelse? Det er ikke det samme. Og hvis vi ikke er tydelige om det, så risikerer vi, at fortællingen ude i organisationerne bliver, at det bare handler om besparelser," siger han.

For borgernes skyld

Ifølge Anders Seneca er der stor forskel på, hvordan kommunerne lige nu griber reformen an.

"Der er nogle steder, hvor man tager det eksisterende setup og prøver at få det nye til at passe ind. Og så er der andre steder, hvor man vender det om og spørger: Hvad er opgaven, og hvordan organiserer vi os efter den? Der er ret stor forskel på, om man har medarbejderne eller borgerne siddende for bordenden," siger han.

Og netop det valg er afgørende.

"Det her er ikke en historie om, at det er synd for medarbejderne. Det her skal være bedre for borgerne. Det er jo det, det handler om," understreger han.

Seneca peger samtidig på, at beskæftigelsesindsatsen i mange år har haft en tendens til at se borgere som sager frem for mennesker.

"Der er noget i mindsetet, der skal ændres. Vi har i høj grad set borgerne som noget, der skulle håndteres frem for nogen, vi skulle lykkes med," kritiserer han.

Et grundlæggende skifte i opgaven

Reformen stiller også nye krav til medarbejderne og kan være en svær omstilling.

"Jeg talte med en medarbejder, der sagde: Da jeg blev ansat, blev jeg ansat til at lykkes med loven. Nu skal jeg til at lykkes med borgeren, og det synes jeg faktisk er svært. Og det forstår jeg godt. For det er et grundlæggende skifte i opgaven," lyder det fra Anders Seneca.

Ifølge ham har mange medarbejdere haft deres arbejdsopgaver som pejlemærke frem for den effekt, de skulle skabe.

"Der har været en tendens til, at man forveksler arbejdsopgaver med kerneopgaven. Men kerneopgaven handler om den effekt, vi skaber for andre."

Det har også betydet, at systemet i nogle tilfælde har fungeret bedst, når borgerne ikke fyldte for meget.

"Langt hen ad vejen har man kunnet lykkes bedst med sine arbejdsopgaver, hvis ikke borgerne forstyrrede. Og det siger noget om, hvor skævt det kan komme til at stå," fastslår han.

Seneca peger på, at en vellykket implementering ikke kun handler om struktur, men også om kultur.

"Succesfuld implementering af reformen kræver et skærpet fokus på kulturen, så den understøtter fokus på borgersucces frem for standarder – og på professionelle arbejdsfællesskaber frem for privatpraktiserende enmandshære," siger han.

Derfor ser Anders Seneca nu et stort potentiale i reformen.

"Reformen kan være en gave. Men det kræver, at vi bruger den til at tage de grundlæggende diskussioner om, hvad vi skal lykkes med, og hvordan succes ser ud."

Men han understreger samtidig, at det kræver tydelig ledelse.

"Frisættelse kræver ikke mindre ledelse, men mere. Vi kan godt give frihed i, hvordan opgaven løses. Men vi bliver nødt til at være klare på, hvad det er, vi skal lykkes med. Ellers risikerer det at gå i alle retninger," siger Anders Seneca.

Han har gennem de seneste 18 år arbejdet med en lang række kommuner om hvordan fokus skærpes på kerneopgaven, og i begyndelsen af marts holdte han oplæg på årets Beskæftigelsestræf i Odense.