Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet en smule det seneste år. Samtidig er der sket en markant forskydning i, hvilken ydelse modtagerne får.

Fra december 2024 til december 2025 blev der 6.000 flere modtagere på mindstesats, mens antallet på den højeste kontanthjælpssats faldt med 5.200 personer.

Samlet set faldt antallet af kontanthjælpsmodtagere med 600 personer, svarende til et fald på 0,6 procent.

Ifølge Danmarks Statistik hænger udviklingen især sammen med kontanthjælpsreformen, hvor SHO-ydelsen og uddannelseshjælpen blev afskaffet 1. juli 2025. Dermed er flere modtagere overført til den nye mindstesats.

Stor forskydning siden 2019

Ser man på udviklingen over en længere periode, er forskydningen endnu tydeligere.

Siden december 2019 er antallet af kontanthjælpsmodtagere på højeste sats faldet med 29.400 personer, svarende til 43 procent.

I samme periode er antallet af modtagere på mindstesats steget med 6.700 personer – en stigning på 53 procent.

Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 33.059 personer siden 2019, svarende til et fald på 27,5 procent.

Udviklingen dækker blandt andet over, at tilgangen af ukrainske flygtninge i 2022 øgede antallet på de lave ydelser, mens reformen i 2025 har forstærket forskydningen mod mindstesatsen.

Flere jobparate og flere unge

Tallene viser også ændringer i sammensætningen af kontanthjælpsmodtagere.

Fra september til december 2025 steg antallet af jobparate modtagere med 1.700 personer, svarende til en stigning på 11,1 procent.

I samme periode steg antallet af mandlige ydelsesmodtagere med 1.100 personer, mens antallet af unge mellem 16 og 24 år steg med 1.700 personer.

Ifølge Danmarks Statistik kan stigningen blandt unge blandt andet hænge sammen med en øget tilgang af yngre ukrainske mænd.

Store lokale forskelle

På tværs af kommunerne er udviklingen dog langt fra ens.

Flere kommuner har haft markante fald i det samlede antal kontanthjælpsmodtagere. I København er antallet faldet med 45,3 procent siden 2019, i Lolland med 45,0 procent, i Roskilde med 38,5 procent og i Esbjerg med 35,4 procent.

Omvendt ligger kommuner som Greve og Middelfart næsten fladt, mens Vallensbæk og Egedal har haft mindre stigninger.

Samtidig er der i mange kommuner sket en kraftig stigning i antallet af borgere på mindstesats.

Det gælder blandt andet København, hvor antallet er steget med 110,9 procent, Aarhus med 118,1 procent, Odense med 103,3 procent og Aalborg med 68,0 procent.

SF vil se på konsekvenser

Hos SF mener beskæftigelsesordfører Karsten Hønge, at udviklingen giver anledning til at se nærmere på konsekvenserne af reformerne på området.

"Jeg tror, vi bliver nødt til at samle op på nogle af de utilsigtede virkninger, der er kommet af dele af kontanthjælpsreformerne," siger Karsten Hønge til NB-Beskæftigelse.

Han forventer derfor, at kontanthjælpssystemet igen kan blive et politisk tema.

"Hvis vi får indflydelse, så er jeg ret sikker på, at vi kommer til at kigge på det," siger Karsten Hønge.