Private leverandører på beskæftigelsesområdet advarer nu om, at implementeringen af beskæftigelsesreformen kan gøre det sværere for kommuner at bruge sociale effektinvesteringer.

Det fremgår af en bekymringsskrivelse fra netværket SAPA – Sammenslutningen af Private Aktører på beskæftigelses- og socialområdet – som er sendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Folketingets politikere og KL.

“Bekymringen handler ikke om reformens intentioner, men om de styringsmæssige konsekvenser af den nuværende konteringspraksis,” siger Kirsten Ipsen.

“I dag indgår udgifterne under kommunernes udgifter til vejledning, opkvalificering og mentorstøtte og dermed i det såkaldte ØVO-udgiftsloft. Det kan i praksis skabe et incitament til, at kommuner enten fravælger sociale effektinvesteringer eller reducerer andre indsatser,” siger Tina Christensen til NB-Beskæftigelse.

De er begge stiftere af netværket SAPA.

Problemet gælder også sociale effektinvesteringer, der er eksternt finansierede og kun udløser betaling til leverandører, hvis der skabes dokumenterede resultater.

Ifølge SAPA kan den nuværende konteringspraksis derfor gøre kommunerne mere tilbageholdende med at bruge modellen.

“Den nuværende konteringspraksis skaber et styringsmæssigt incitament, som kan føre til, at et centralt og dokumenteret virksomt redskab ikke anvendes i praksis,” skriver netværket i henvendelsen.

Risiko for at indsatser fravælges

Set fra leverandørernes perspektiv rummer den nuværende praksis ifølge SAPA en dobbeltsidet risiko.

Kommuner kan vælge helt at fravælge sociale effektinvesteringer, fordi de belaster udgiftsloftet.

Alternativt kan de blive nødt til at reducere eller afvikle eksisterende indsatser for at skabe budgetmæssigt råderum.

Begge scenarier kan i sidste ende svække beskæftigelsesindsatsen, vurderer netværket.

“Hvis vi indretter styringen sådan, at kommuner økonomisk straffes for at bruge dokumenterede og resultatskabende indsatser, risikerer vi at spare på det forkerte. Samtidig er der et stort behov for at nytænke beskæftigelsesindsatsen og videreudvikle nye modeller. Derfor er det afgørende, at styringsrammerne understøtter den type indsatser og ikke utilsigtet spænder ben for dem,” siger Samiya Mille Damiri, udviklingsdirektør i Concere og medlem af SAPAs advisory board.

SAPA peger samtidig på, at problemstillingen allerede indgår i en dialog mellem KL, STAR og Beskæftigelsesministeriet, som arbejder på en konteringsvejledning i forbindelse med implementeringen af reformen.

Pege på mulige løsninger

I bekymringsskrivelsen peger SAPA på flere mulige tekniske løsninger, som ifølge netværket kan understøtte reformens intentioner uden at ændre den samlede besparelse på 2,7 milliarder kroner.

Blandt forslagene er, at sociale effektinvesteringer enten særkonteres eller fritages fra ØVO-opgørelsen, så eksternt finansierede investeringer ikke behandles som almindelig drift.

Derudover foreslår netværket en buffer- eller dispensationsmekanisme, hvor kommuner kan overskride udgiftsloftet i tilfælde, hvor der kan dokumenteres forventede eller faktiske besparelser på forsørgelsesudgifter.

SAPA understreger, at formålet ikke er at pege på én bestemt model, men at bidrage med leverandørernes perspektiv på de styringsmæssige konsekvenser af den nuværende praksis.

Netværket stiller sig samtidig til rådighed for en videre dialog om, hvordan konteringsreglerne kan udformes, så både sociale effektinvesteringer og eksisterende indsatser kan anvendes side om side i beskæftigelsesindsatsen.