
Formand for HK Kommunal, Lene Roed, frygter, at indførelsen af AI i beskæftigelsesindsatsen bliver en ren spareøvelse. Eksperter er enige. - Foto: HK Kommunal
Snart kan kunstig intelligens bruges til at få ledige i arbejde: "Vi er stærkt bekymrede"
AI kan inden længe bruges til at få ledige i arbejde. Eksperter og HK Kommunal advarer om risiko for, at tiltaget bliver en spareøvelse.
Udgivet: 15/01/2026
Kunstig intelligens skal fremover effektivisere behandlingen af ledige borgeres sager.
En ny lov udvider nemlig kommunernes og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) magt til at bruge kunstig intelligens som værktøj til at forbedre sagsbehandlingen.
Men ifølge HK Kommunal er sagsbehandlerne ikke blevet klædt tilstrækkeligt på til at tage teknologien i brug.
"Vi er stærkt bekymrede for borgernes retssikkerhed og medarbejdernes ansvar ved kommende afgørelser," siger formand for HK Kommunal, Lene Roed.
"Udrulningen af AI går rigtig, rigtig stærkt. Og hvis man som medarbejder ikke har tilstrækkelig viden eller tid til at forstå systemernes logikker og begrænsninger, kan algoritmiske anbefalinger i praksis komme til at få større vægt i sagsbehandlingen, end de bør," siger hun til NB-Kommune.
Fagforeningens bekymring deles af blandt andre lektor og ph.d. ved Juridisk Fakultet hos SDU, Jøren Ullits. Han fremhæver, at kommunerne heller ikke har fælles retningslinjer for, hvordan den kunstige intelligens skal tages i brug.
“Der er brug for, at det her bliver harmoniseret, for ellers ender vi med en Eldorado-udrulning med vidt forskellige systemer, hvor nogle måske er meget betænkelige retssikkerhedsmæssigt,” siger han.
"Spareøvelse" lægger pres
Den nye lov er en del af beskæftigelsesreformen 'Mere værdighed, større frihed og færre regler' fra april 2025. Her er der lagt op til at spare op mod 3.500 årsværk på området for beskæftigelse.
Ifølge Jøren Ullits er der ingen tvivl om, at det altoverskyggende mål er effektivisering.
“Det virker blåøjet at tro, at man kan spare en masse ressourcer ved at bruge kunstig intelligens. Det virker uoverkommeligt, hvordan udrulningen skal kunne lade sig gøre,” siger han.
I HK Kommunal frygter man, at udrulningen af AI bliver en "spareøvelse".
"I al den tid, jeg har været i den offentlige sektor, har ny teknologi lagt op til effektiviseringer. Men der dukker altid nye arbejdsopgaver op med at få vedligeholdt den nye teknologi," siger Lene Roed.
Anders Kristian Munk forudser, at ambitionen om at spare årsværk med kunstig intelligens kan skabe et pres for, at der skal behandles flere sager end før.
“Det er ikke ubegrundet at tro, at tanken er, at der skal bruges mindre tid for hver sag, for hvordan skulle man ellers spare årsværk ved brug af AI?” siger han.
I forbindelse med beskæftigelsesreformen ‘Mere værdighed, større frihed og færre regler’ fra april 2025 træder to nye bekendtgørelser i kraft, der giver kommuner og Styrelsen for Arbejdsmarked for Arbejdsmarked og Rekruttering lov til at bruge kunstig intelligens i beskæftigelsesindsatsen.
Bekendtgørelserne træder i kraft 1. februar 2026.
Bekendtgørelsen for kommunerne
Kommunerne får hjemmel til at bruge AI til sagsbehandlingsunderstøttelse.
Det forbydes kommunerne at lade AI træffe automatiske afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling.
Bekendtgørelsen for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
STAR kan behandle følsomme personoplysninger, herunder helbredsoplysninger og CPR-numre, i styrelsens AI-løsninger.
STAR får hjemmel til at bruge AI til at forbedre jobmatch på Jobnet og til interne opgaver.
STAR kan udvikle og dele 'syntetiske data' med forskere og private aktører til testformål.
Begge bekendtgørelser stiller krav om dokumentation, gennemsigtighed og overholdelse af databeskyttelsesforordningen (GDPR).
Sidst opdateret: 15/01/2026 - 12:43










































