For mennesker med langvarige følger efter hjernerystelse handler tilbagevenden til arbejde ikke kun om timer og skånehensyn. Det handler også om identitet.

Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at mange oplever, at de mister en grundlæggende del af deres selvforståelse, når de ikke længere kan passe deres job som før.

Studiet, som er publiceret i det internationale tidsskrift Disability and Rehabilitation, bygger på dybdegående interviews med 23 personer, der alle arbejdede fuld tid før deres hjernerystelse. Fælles for dem er, at de har haft vedvarende symptomer i mindst et halvt år.

Arbejde giver ikke kun løn. Det giver også status, struktur og identitet. Når man ikke længere kan bidrage på samme måde som før, kan det føles som et tab af sig selv, lyder en af hovedkonklusionerne i studiet.

Et smertefuldt skel mellem før og nu

Deltagerne i undersøgelsen beskriver en markant forskel mellem deres tidligere arbejdsidentitet som kompetente, anerkendte og ydende medarbejdere og deres nuværende situation, hvor de ofte arbejder med nedsat kapacitet eller i tilpassede funktioner.

Selv når de fortsat er i job, oplever mange, at de ikke længere er “den samme” på arbejdspladsen. De kæmper med en vedvarende uoverensstemmelse mellem egne forventninger og det, de reelt magter. Samtidig er symptomer som træthed, koncentrationsbesvær og hovedpine ofte usynlige for omgivelserne, hvilket kan føre til misforståelser, mistillid eller stigmatisering både på arbejdspladsen og i mødet med sundheds og socialsystemet.

Studiet peger også på, at mange ramte føler sig tabt i et velfærdssystem med mange aktører og manglende koordinering. Der findes støtteordninger og tilbud, men når indsatsen ikke hænger sammen, opleves det som en ekstra belastning særligt for mennesker, der allerede er udfordret på energi og overblik.

"Der er store forskelle på de indsatser, som kommuner tilbyder mennesker med hjernerystelse. Heldigvis er der også stor interesse for at vide mere, særligt blandt fagpersoner fra jobcentre og andre, der rådgiver udsatte ledige," lyder det fra lektor Hana Malá Rytter, ph.d. og leder af Dansk Center for Hjernerystelse, i en pressemeddelelse.

Behov for fokus på identitet ikke kun funktion

Kommunale indsatser har ofte fokus på gradvis tilbagevenden til arbejde og håndtering af fysiske og kognitive symptomer.

Det nye studie viser imidlertid, at der er et stort, men ofte overset behov for også at arbejde med identitet og mening i arbejdslivet især når borgeren må erkende, at visse jobfunktioner ikke længere er mulige.

Det genkender neuropsykolog Louise Hansen fra Center for Hjerneskade, som har medvirket i forskningsprojektet. Centret støtter årligt omkring 100 mennesker med hjernerystelse i at vende tilbage til job.

"Vi har udviklet en bred tværfaglig indsats med træning og undervisning, fx også om identitet og forandringer for at støtte mennesker i de forandringer, de oplever. Med den nye viden kan man målrette disse indsatser bedre," siger hun i pressemeddelelsen.

Forskningsprojektet er gennemført med støtte fra Velliv Foreningen.