Antallet af lønmodtagere, der arbejder efter folkepensionsalderen, er steget markant de seneste år, viser en ny effektanalyse fra Beskæftigelsesministeriet.

Siden januar 2023 er beskæftigelsen blandt seniorer alene øget med 19.000 personer.

Analysen 'Status på arbejdsmarkedet' peger på flere forklaringer:

Højkonjunkturen, befolkningsudviklingen og færre, der går på efterløn. Men en vigtig ny faktor er afskaffelsen af modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen.

Effektanalysen viser, at de ændrede regler især har fået kvinder til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvor det traditionelt er mænd, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) fremhæver betydningen:

“Det er på alle måder positivt, at flere seniorer vælger at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Økonomi betyder noget for folks valg. Og det betyder noget for hele vores samfund, når dygtige og erfarne folk fortsætter og bidrager, selvom de har muligheden for at trække sig tilbage.”

Ud over seniorer peger analysen også på en bekymrende overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension.

Næsten hver femte borger fra MENAPT-landene i alderen 18-66 år modtager førtidspension, mens andelen for hele befolkningen kun er cirka syv procent.

“Førtidspension er den højeste ydelse, vi har, og tiltænkt nogle af de allersvageste i vores samfund. Derfor skal vi værne om ordningen. Vi kommer til at genåbne visse førtidspensionssager og frakende førtidspension, hvis det viser sig, at nogle ikke er berettiget til den,” siger Kaare Dybvad Bek understreger.