Københavns Kommune har alene over de seneste fem år fået en gevinst på op mod en milliard kroner ved at have parkeret 2.700 mennesker på kontanthjælp - fremfor enten at tildele dem førtidspension eller få dem i flexjob.

Det viser en analyse, NB-Økonomi har udarbejdet.

De mange penge er betalt af andre kommuner, som har været hurtigere til enten at få deres ledige i arbejde eller på kontanthjælp. Det uhensigtsmæssige incitament i udligningssystemet blev tirsdag beskrevet i efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råd.

Borgmester: Sårbare mennesker er blevet jagtet rundt i systemet

Københavns Kommune har netop besluttet at nedsætte en taskforce, der skal se på 2.700 borgere, som i mere end 10 år uafbrudt har været på offentlig forsørgelse i mere end 80 procent af året.

En af de ansvarlige borgmestre anerkender, at kommunen kunne have gjort mere for at få de pågældende borgere i arbejde eller have givet dem en førtidspension.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at Københavns Kommune er en af de kommuner i landet, som har været mest tilbageholdende med at tildele førtidspensioner til sårbare mennesker. Konsekvensen har været, at nogle af dem, som i forvejen har færrest ressourcer og flest sociale udfordringer er blevet jagtet rundt i beskæftigelsessystemet i mere end 10 år." siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) i en skriftlig kommentar til NB-Økonomi.

Udligning har ikke været afgørende

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) afviser overfor NB-Økonomi, at det er på grund af en mulig udligningsgevinst, at København har haft de her borgere hængende i systemet.

"Det, som spiller en rolle er at få ryddet op. Det skal være værdigt, og vi skal ikke have så mange sager liggende på skrivebordet," siger han, og understreger at han - selvom det ikke har spillet nogen rolle i København - som liberal mener, at det er et problem, hvis kommunerne ikke har et økonomisk incitament til at få borgerne i arbejde.

Sådan får kommunerne en gevinst på smøleri

Kommunerne får en gevinst ved at holde borgere på inaktiv kontanthjælp, fordi borgerne dermed udløser et eller to meget tunge tilskud i det kommunale udligningssystem.

For den del af de 2.700, som skulle have haft førtidspension, har kommunen fået en årlig udligningsgevinst på 65.460 kroner om året, fordi borgere på kontanthjælp i modsætning til borgere på førtidspension, næsten altid udløser et kriterie i udligningssystemet for borgere med lav indkomst.

Der er to årsager til, at borgerne falder ud af det kriterie i samme øjeblik, at de får førtidspension.

For det første er førtidspensionen højere end grænsen for lav indkomst, dels vil førtidspensionister ofte have en formue over 10.000 kroner, hvilket kontanthjælpsmodtagere ikke må have.

Mister potentielt 164 millioner kroner

De to borgmestre lægger ikke skjul på, at langt de fleste af de 2.700 forventeligt vil ende med at få førtidspension, men skulle der være nogen, som det eksempelvis lykkes at få i flexjob, så vil mange af dem også kommer op over grænsen for lav indkomst.

Hvis man antager at de 2.500 ryger ud af kriteriet for lav indkomst, så vil kommunen dermed miste 164 millioner kroner om året.

En del af de penge er dog gået til indsatser til de 2.700 borgere i beskæftigelsessystemet, hvilket ifølge analysen fra Det Økonomiske Råd udgør cirka 25.400 kroner om året i gennemsnit. Det er uvist, om de 2.700 borgere, som har hængt i systemet, har været så dyre.

Kommuner vinder på at holde udsatte borgere væk fra arbejdsmarkedet

Kommunen har samtidig fået en gevinst på de borgere, som med en mere intensiv indsats kunne være kommet i beskæftigelse i nogle timer om ugen.

Udligningssystemet er sådan indrettet, at hvis blot en borger har en time lønnet arbejde i den uge af november, hvor man opgør antallet af borgere udenfor arbejdsmarkedet, så ryger borgerne ud af et kriterie i udligningssystemet, som udløser en udligningseffekt på 77.896 kroner pr. borger.

Ingen ved, hvor mange af de 2.700 borgere, som ville have kunnet være kommet i småjobs, og derfor er det et rent gæt, hvor meget kommunen har vundet på det kriterie. Modsat ville kommunen naturligvis have sparet et mindre beløb til overførselsindkomst og fået lidt ekstra ind i skatter, men det står ifølge analysen fra Det Økonomiske Råd slet ikke mål med tabet. En kommune har først overskud på at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde ved et langt højere timetal.

Hvis man antager, at 500 af de 2.700 ville være røget ud af kriteriet "uden for arbejdsmarkedet", så ville København have tabt yderligere 33 millioner på udligning.

Samlet har København dermed vundet et beløb mellem 200 og 250 millioner kroner om året de seneste mange år på det kommunen på det mange betragter som en manglende indsats overfor borgerne. Det svarer til omkring en milliard kroner samlet over de seneste fem år.

Uværdigt for borgerne

Begge borgmestre mener, at det er uværdigt for borgerne at hænge så længe i kontanthjælpssystemet.

"Det er både uværdigt og urimeligt, når mennesker, der er syge og nedslidte, skal igennem det ene ressourceforløb efter det andet, som gør dem endnu dårligere. Enhver kan se, at det, de har allermest brug for, er stabilitet og tryghed. Det vil en førtidspension kunne give dem, og derfor er taskforcens arbejde et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det er helt afgørende, at vi skaber mere værdighed for sårbare mennesker, for lige nu bliver rigtig mange ramt ekstremt hårdt af konsekvenserne af kontanthjælpsreformen, som regeringen har vedtaget med støtte fra SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) i en skriftlig kommentar.

"Det er ikke værdigt at være i beskæftigelsessystemet i mere end 10 år uden reelle udsigter til at forsørge sig selv. En førtidspension skal altid være sidste udvej, men det giver ikke mening at forsøge at få mennesker i job, der på ingen måde har ressourcerne til det," siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V).