En ny analysen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering peger på et klart beskæftigelsespotentiale blandt personer omfattet af arbejdspligten, som trådte i kraft fra årsskiftet.

En ny analysen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering peger på et klart beskæftigelsespotentiale blandt personer omfattet af arbejdspligten, som trådte i kraft fra årsskiftet. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Jobpotentiale i arbejdspligtens målgruppe: Hver femte fik løntimer sidste år

Rengøring, byggeri og madlavning er blandt de hyppigste jobtyper for personer omfattet af arbejdspligten. Mange holder fast i arbejdet – og øger endda arbejdstiden markant, viser ny analyse fra STAR.

Udgivet: 13/05/2025

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

En ny analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at hver femte person i målgruppen for arbejdspligten havde løntimer i 2023. Blandt dem fastholdt to ud af tre tilknytningen til arbejdsmarkedet et halvt år efter – og mange af dem øger samtidig deres arbejdstid markant.

Analysen peger på et klart beskæftigelsespotentiale blandt personer omfattet af arbejdspligten, som trådte i kraft 1. januar 2025.

"Løntimer spiller en central rolle i at hjælpe flere i job. Tidligere analyser fra STAR har vist, at løntimer ofte fører til varig tilknytning til arbejdsmarkedet," skriver styrelsen.

I 2023 fik flest i målgruppen løntimer i rengøringsarbejde – 17 procent af dem, der kom i job, arbejdede inden for det område. Det er næsten dobbelt så mange som i den næstmest udbredte jobtype: manuelt arbejde i byggeri, produktion og transport.

Der er klare kønsforskelle i jobvejene. Blandt kvinderne fik hele 25 procent løntimer i rengøring, mens det mest udbredte blandt mænd var fysisk arbejde inden for produktion og byggeri. Kvinderne søgte også mod omsorgsarbejde og madtilberedning, mens mænd i højere grad arbejdede med transport.

Mange holder fast – og arbejder mere

Analysen viser, at to ud af tre med løntimer i 2023 stadig havde løntimer et halvt år senere. Det gælder både ordinært arbejde og deltidsjob under ydelse.

For mange udvikler det sig endda positivt: De personer, der fortsat var i job efter seks måneder, øgede i gennemsnit deres arbejdstid med 38 timer pr. måned. Særligt personer i omsorgsarbejde og manuelt arbejde i bygge- og produktionssektoren øgede deres timetal markant.

Selvom antallet af personer med løntimer i målgruppen er faldet siden 2019, skyldes det primært, at færre i dag modtager selvforsørgelses- og hjemrejse- eller overgangsydelse. Ukrainere med ophold efter særloven er ikke omfattet og indgår derfor ikke i analysen.

STAR’s analyse fokuserer på 2023 som seneste år med tilgængelige data og giver dermed et aktuelt billede af arbejdsmarkedstilknytningen for netop den gruppe, der fra 2025 er blevet omfattet af arbejdspligten.

Læs hele analysen fra STAR her.

Sidst opdateret: 13/05/2025 - 09:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]