Ifølge aftalen bidrager den samlede reform med 2,6 mia. kr. i 2030 og 2,7 mia. kr. fremover.

Aftalen indfases i to spor:

• 1. Tidlige initiativer implementeres hhv. 1. februar 2026, 1. juli 2026 samt 1. januar 2027 for de tiltag, der er forligsbelagt med forlig om førtidspension og fleksjob.
• 2. Ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ændringslove med ikrafttrædelse 1. januar 2027 med alle resterende tiltag, herunder ny målgruppestruktur mv.

Den fulde aftale kan læses her.

Forenkling af målgrupper

Borgerne skal have en sammenhængende indsats i beskæftigelsessystemet, der er baseret på den enkeltes behov og ikke bureaukratiske benspænd. Derfor skal fremtidens beskæftigelsesindsats baseres på en ny og mere enkel målgruppestruktur, hvor antallet af målgrupper reduceres fra de nuværende 13 til kun fem målgrupper. En forenklet målgruppestruktur skal give et mindre komplekst system og en mere sammenhængende indsats for de mange borgere, som i dag skifter mellem målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen. Samtidig giver det mulighed for at sanere i særregler og ensrette kravene, så der frigives tid for både borgere og sagsbehandlere uden at gå på kompromis med jobfokus.

• Borgere skal mødes som parate til at tage et job
• Individuelt fokus i uddannelsesindsatsen for unge
• Borgere skal have deres indsats på samme ydelse

Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren

Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal udvises større tillid, uden der er nogen, som bliver overladt til sig selv. Fagligheden og initiativretten skal gives tilbage til sagsbehandlerne. En lang række proceskrav afskaffes, og kommunerne får dermed bedre muligheder for at give den individuelle og koordinerende indsats, som kommunerne er forpligtet til.

• Større frihed i den tidlige indsats for borgere tættere på arbejdsmarkedet
• Mere fleksibilitet i indsatsen for borgere længere fra arbejdsmarkedet
• Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen
• Ungeløftet styrkes og gøres permanent
• Sociale investeringer til indsatser målrettet udsatte unge og seniorer
• Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og fri organisering af den tværfaglige indsats
• Lovgivningen skal være lettere at finde rundt i for borgere og sagsbehandlere
• Udvidelse af retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge
• Den statslige VEU-koordinering bortfalder
• Styrket beskæftigelsesfaglighed og opkvalificering af sagsbehandlere og ledere

Værdigt sanktionssystem i balance

Borgere skal opleve, at de får en værdig behandling i beskæftigelsesindsatsen målrettet deres behov og vej til beskæftigelse. Indsatsen skal være meningsfuld, hvor den enkelte oplever at blive mødt på egne præmisser. Side 6 af 13 Kravene til borgerne skal være gennemskuelige, og den enkelte borger skal have en realistisk mulighed for at leve op til kravene. Borgere med fx fysiske eller psykiske problemer har imidlertid ikke de samme forudsætninger som andre for at kunne reagere på risikoen for at blive sanktioneret.

• Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal som udgangspunkt ikke sanktioneres
• Tydelige rådighedskrav for borgere tættere på arbejdsmarkedet
• Mere værdig tilgang til sygemeldte

Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering

Organiseringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal i højest mulig grad ske på baggrund af borgernes og de lokale virksomheders behov samt med mindst muligt Side 7 af 13 bureaukrati. Det skal derfor være muligt at organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold og med inddragelse af andre aktører i indsatsen. Beskæftigelsesindsatsen skal fortsat være kommunalt forankret, men friere rammer for organiseringen af beskæftigelsesindsatsen skal give bedre mulighed for, at kommunen kan sammentænke forløb og indsatser på tværs af forvaltninger og fagligheder. Dermed vil den enkelte borger opleve en mere sammenhængende indsats.

• Afskaffelse af krav om jobcenter og fri organisering af indsatsen
• Én indgang for virksomheder og understøttelse af arbejdsmarkedets behov
• Styrket brug af kunstig intelligens og data fra indsatsen

Mere plads til a-kasser og private aktører

Borgere skal have mere indflydelse på deres ledighedsforløb, da borgere selv kan træffe valg i overensstemmelse med deres ønsker og behov. A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.

• Forsøg med frit valg af leverandør de første fire måneder af ledighedsforløbet
• Forsøg med udvidelse af a-kassernes ansvar fra tre til de første fire måneder
• Reducere adgangsbarrierer i beskæftigelsesindsatsen for andre aktører

Fra proceskrav til resultatstyring

Aktører på beskæftigelsesområdet skal have fokus på, at flest mulige borgere kommer i job eller uddannelse. Styringen af beskæftigelsesindsatsen skal være drevet af resultatstyring frem for proceskrav.

• Afskaffelse af skærpet tilsyn og indførelse af ny resultatbaseret opfølgning
• Styrket incitament til at investere i borgere længst fra arbejdsmarkedet
• Målretning af statslige puljer
• Finansieringsgrænse og nedbringelse af kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering og mentor
• Besparelse på drift af jobcentre via generel reduktion af kommunernes serviceramme
• En ny rolle til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i opfølgningen

Yderligere initiativer

Aftalepartierne er enige om følgende supplerende forslag for at tilvejebringe et samlet varigt provenu på 2,7 mia. kr.:

• Øvrige spor på beskæftigelsesområdet
• Harmonisering af regler om udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien
• Flekslønstilskud modregnes ikke i ægtefællens pension

Aftale med Kommunernes Landsforening om udmøntning og implementering af reformen

Aftalepartierne er enige om, at regeringen på baggrund af den politiske aftale skal indgå aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om udmøntning og implementering af den samlede reform i foråret 2025, herunder realiseringen af de økonomiske konsekvenser af reformen og den samlede besparelse 2,6 mia. kr. i 2030.