Reformen kaldes et paradigmeskifte. Den ses som en historisk chance for at skabe et bedre beskæftigelsessystem, efter en årtier lang periode med vildtvoksende lovgivning, der som sidegevinst har gjort det vanskeligt at agere tillidsfuldt overfor arbejdsløse borgere.

Men reformen kan meget vel ende med det modsatte af et paradigmeskifte.

Det mener arbejdsmarkedsforskerne Magnus Paulsen Hansen fra Roskilde Universitet og Mathias Herup Nielsen fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

De har gennemgået det lækkede udspil og fælder en klar dom.

"Med reformen kan kommunerne ændre navn og logo på deres jobindsats. Men der er på ingen måde lagt op til et brud med den tankegang, der har drevet kritikken af jobcentrene, måske med undtagelse af indsatsen overfor sygedagpengemodtagere," mener Magnus Paulsen Hansen.

I regeringens 115 sider lange udspil er det blevet mere entydigt, at målet med reformen først og fremmest er beskæftigelse.

"Det kan lyde selvindlysende. Men i realiteten består den nuværende indsats af en lang række andre mål. Jobcentrene står for en kæmpestor social indsats i dag. Det er ofte den eneste kontakt udsatte borgere har til det offentlige."

"Med udspilet bliver systemet måske mere simpelt, og kommunerne får på nogle punkter mere frihed til at selv at indrette indsatsen. Men den overordnede ide om, at nogle ønsker at udnytte systemet, og derfor skal have et såkaldt kærligt skub, lever videre i fuldt flor. Det er ellers netop denne mistanke, som har ført til en række uheldige mediesager," siger Magnus Paulsen Hansen.

Det danske arbejdsmarked er historisk stærkt. Beskæftigelsen har aldrig været højere, og ledigheden er fortsat på et lavt niveau. Men jobfesten vil slutte på et tidspunkt, og det kan skabe flere dårlige sager, mener han.

"Det vil unægteligt skabe et bredere problem. Det handler ikke kun om hjælp til at komme tilbage i arbejde, men også om at få livet til at fungere. Mange af de kritiske sager fra jobcentrene handler om uværdighed. Netop derfor har regeringen igen og igen gentaget budskabet om, at udsatte borgere skal opleve et mere værdigt system. Når regeringen alligevel øger sit fokus på beskæftigelse, forstærkes spændingerne blandt visse målgrupper," vurderer Magnus Paulsen Hansen.

Alle skal som udgangspunkt visiteres som jobparate

Historisk har der været to paradigmer, der har kæmpet om balancen i jobindsatsen.

På den ene side et socialt og langsigtet fokus i jobindsatsen. Det har handlet om at investere i mennesker gennem indsatser og efteruddannelse.

På den anden side det målrettede perspektiv kaldet 'work first.' Ifølge arbejdsmarkedsforskeren viser det lækkede udspil, at regeringen tydeligt har valgt sidstnævnte vej.

"Fremover skal alle i udgangspunkt visiteres som jobparate, mens det skal være en undtagelse at kategorisere borgere som aktivitetsparate. Man insisterer altså i endnu højere grad på, at løsningen på borgerens problemer er at arbejde nu og her. Med denne tydelige opdeling risikerer man at møde borgerne med en grundlæggende mistillid, hvis borgeren ikke kan se sig selv i den fortælling."

"Samtidig ændres betegnelsen for indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til 'jobhjælp'. Hidtil har præmissen for denne gruppe været, at de ikke er klar til at tage et job" lyder det fra Magnus Paulsen Hansen.

Reformen fastholder mistilliden til de ledige

Forestillingen om værdigt og uværdigt trængende, hvor nogle ledige betragtes som dovne, styrkes i regeringens reformbud, mener Mathias Herup Nielsen.

"Jeg synes, det lugter af tilbagevenden til en tydelig skelnen mellem værdige og uværdige trængende på kontanthjælpsområdet. Reelt er vi helt nede på at have to grupper, dels de stærke ledige, som kaldes værende i 'jobsøgningsindsats', dels de der er længere væk fra arbejdsmarkedet," siger han.

Mathias Herup Nielsen ser et tydeligt skel i måden, man tænker systemet ud fra.

"Man skruer op for pligterne for de svage ledige, altså de uværdigt trængende. For eksempel skal de fremover sanktioneres automatisk. Omvendt fritages de værdigt trængende langt hen ad vejen for ret og pligt."

"Det er i den forbindelse et tydeligt politisk signal, at kommunerne skal få så mange som muligt over i kategorien jobparate."

I dag vurderes en ledig borger jobparat, hvis vedkommende skønnes at komme i arbejde i løbet af de første tre måneder. I reformudspillet lægges der op til, at kategorien udvides til, at kommunen skal vurdere, om borgeren er jobparat i løbet af seks måneder.

Borgere vil have en følelse af at blive kategoriseret forkert

De to forskere vurderer, at udspillet både er en reaktion på kritikken af, at jobcentrene har lagt for meget pres på udsatte brugere, og af kritikken fra forskere, som har påpeget, at sanktioner virker bedst overfor de mest ressourcestærke grupper.

"Men virkeligheden er jo, at så simpelt er det ikke. Der er mange, som på papiret vil blive kategoriseret som klar til 'jobsøgningsindsats,' men som reelt vil føle sig som udsatte. Jeg tror, vi kommer til at se mange eksempler på borgere, som vil have en følelse af, at de blive kategoriseret forkert," forudser Mathias Herup Nielsen.

"For borgerne er det jo helt afgørende for den indsats de får, eller ikke får, på hvilken side af skelet de står. Hvis alle borgere stilles op på en linje efter hvor arbejdsmarkedsparate de er, skal skelet jo være et eller andet sted. Der vil være nogle, der stort set er i samme situation, men som alligevel vil få to vidt forskellige indsatser."

Ifølge Herup Nielsen er det påfaldende, hvordan regeringen indleder stort et alle notater i udspillet med en tekst om, at i dag er indsatsen præget af et indviklet regelsæt med en høj grad af kompleksitet og særregler, som kan være vanskelig for borgere og sagsbehandlere at navigere i.

Regeringens svar er 'harmonisering' af indsatsen, et begreb der gentages 19 gange i udspillet.

"Det lyder næsten som en salme i kirken, som gentages igen og igen. Harmonisering er jo ikke nødvendigvis et fremskridt for borgerne, hvis man harmoniserer til laveste fællesnævner.

Magnus Paulsen Hansen er enig. Ifølge ham er grænsen mellem aktivitetsparate og jobparate i praksis ofte langt fra så klar og tydelig.

Ideen om, at øgede krav sender jobparate ud på arbejdsmarkedet, holder ikke. Ofte kan det have flere utilsigtede konsekvenser. Når man ovenikøbet fjerner begrundelsen for sanktioner, er det en kilde til uværdige oplevelser for mange af disse mennesker," påpeger arbejdsmarkedsforskeren.

Regeringen ønsker at indføre en sanktion svarende til cirka en halv dags dagpenge, hvis en ledig ikke melder afbud til en samtale eller et tilbud. Men den nye sanktion tages der ikke hensyn til, om udeblivelsen skyldes sygdom.

"Tanken om, at visse borgere er dovne, bliver på flere måder forstærket. Jeg må indrømme, at jeg er oprigtig bekymret over regeringens udspil," siger Magnus Paulsen Hansen.