Tusindvis af medarbejdere i jobcentrene ved fortsat ikke, om de er købt eller solgt.

SVM-regeringen havde sat sig for at præsentere den mest omfattende beskæftigelsesreform i årtier i denne uge, men efter måneders interne forhandlinger risikerer processen nu at trække yderligere ud.

Allerede fra næste år er planen, at reformen skal indfases. I alt skal der spares tre milliarder kroner, og den første milliard skal realiseres i 2026. Derfor haster det efterhånden med at lande en aftale, mener Steen Christiansen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

"Jo længere tid, der går, jo vanskeligere bliver den opgave, som venter kommunerne. Derfor får det selvsagt konsekvenser, at reformen trækker ud. Vi har brug for en afklaring hurtigst muligt," siger han til NB-Beskæftigelse.

For at nå i mål med ambitionen om at skære tre milliarder kroner af indsatsen, vil regeringen indgå aftale med KL om at finde mere end 800 millioner kroner af besparelserne. Det fremgår af et lækket notat. Hvor pengene konkret skal findes, kan først afklares på den anden side af reformen.

"Det er klart, at det kommer til at trække processen yderligere ud, og det er langt fra optimalt," lyder det fra Steen Christiansen.

Kasper Ejlertsen, næstformand i HK Kommunal, er enig. Han appellerer til folketingspolitikerne om igen at gentænke størrelsen på den planlagte milliardbesparelse, som i sidste ende vil ramme udsatte borgere, mener han.

"Nøjagtig som ekspertgruppen har regeringen tilsyneladende haft særdeles vanskeligt ved at finde de tre milliarder. Det er både bekymrende og urimeligt, at man ønsker så stor en besparelse om så kort tid. Det er ikke rimeligt overfor hverken medarbejdere eller ledere i kommunerne, som skal forsøge at udarbejde et budget fra næste år."

"Det her er et klassisk eksempel på noget, der går alt for stærkt. Og når det går for stærkt, bliver det sjældent godt," siger Kasper Ejlertsen.

HK Kommunals næstformand, der repræsenterer hovedparten af de ansatte på landets jobcentre, mener, at det er under al kritik, at regeringen nu vil binde KL til den særlige spareplan på jobcentrene.

"Det betyder, at det limbo, de ansatte efterhånden længe har befundet sig i, ser ud til at fortsætte i kølvandet på reformen. Det er under al kritik. Meget peger på, at det her er en spareøvelse, og når det nu forholder sig sådan, så bør de 800 millioner kroner som minimum droppes, når regeringen ikke selv er i stand til at finde dem," mener Kasper Ejlertsen.

3.500 ansatte i kommunerne kan miste jobbet

Omkring 3.500 kommunale ansatte står formentlig til at blive afskediget, som en konsekvens af de kommende besparelser, hvor omkring 1,1 milliarder kroner skal skæres på driften af jobcentrene.

I det lækkede notat har regeringen ikke sat tal på, hvor mange ansatte der står til at miste arbejdet, når reformen implementeres de kommende år.

Men en besparelse i den størrelsesorden vil ifølge ekspertgruppen betyde, at cirka 3.500 medarbejdere mister deres job i 2030. Det svarer til næsten hver fjerde medarbejder på beskæftigelsesområdet.

"I Københavns Kommune svarer det til 350 medarbejdere. Det vil kunne mærkes, ligesom det vil overalt i landet, når så mange skæres væk, vil det uundgåeligt ramme hjælpen til de mest udsatte markant. Det kan i sidste ende blive en dyr besparelser, hvis vi ikke lykkes med at hjælpe flere ind i arbejdsfællesskabet."

"Vi skal huske, at en halv procents strukturel ledighed koster seks milliarder kroner. Derfor skal reformen sidde i skabet første gang," påpeger Kasper Ejlertsen.

HK Kommunals formandskab har netop sendt en appel til partiernes beskæftigelsesordførere, hvor de advarer mod konsekvenserne af de store besparelser på beskæftigelsesområdet.