Af Karina Sørensen, jobcenter Viborg og talsperson på beskæftigelsesområdet, HK Kommunal

I uge 6 havde flere medier samme breaking news. Jobcentrene skal lukke. Deres kilde var et notat fra beskæftigelsesministeriet. Det kan undre mig en del, at den kilde skal være hemmelig for den danske befolkning og kun sendes til udvalgte medier.

Hvorfor ligger et notatet ikke på beskæftigelsesministeriets hjemmeside?

Alle medier er nogenlunde enige om det konkrete indhold, selvom det så har kastet nogle forskellige overskrifter af sig. For os i jobcentrene er der ikke noget breaking i, at regeringen siger ”luk jobcentrene”. Det har de sådan set sagt i over to år uden at ville sige noget om, hvad der så sættes i stedet for over for borgere og virksomheder. Og hvis man søger i det ministerielle notat efter konkrete svar, bliver man skuffet. Notatet er så overordnet, at man kan blive meget chokeret over, at det har taget regeringen 2 år at nå hertil.

”Nu er det altså ved at være nok! Endnu en gang kommer regeringen med en udmelding om at lukke jobcentrene. Men hvor er respekten for medarbejderne?.”

Det var en af de udmeldinger, der kom fra en kommunalpolitiker efter offentliggørelsen af notatet og en meget kortvarig optræden i TV2 nyhederne fra Ane Halsboe. Der har også været andre offentlige udmeldinger fra kommunale politiske og administrative ledere, der forsøger at stille sig foran til ansatte.

Tænker arbejdsmiljøets minister, at det er ordentligt på baggrund af et meget overfladisk notat lige op til en vinterferie, hvor mange medarbejder end ikke har deres kolleger til at læsse af på, at varsle massefyringer? Ville man have gjort det samme på sundhedsområdet? Skoleområdet eller andre områder i kernevelfærden? Eller er det bare fordi, at ”alle” jo er sure på jobcentrene, så der er point at hente ved at hugge hoveder af i bedste sendetid? (Arbejdsmiljøets minister er for øvrigt identisk med hende, der varslede massefyringerne.)

Når man så ser på selve indholdet i beskæftigelsesministeriets notat, så er et af de fremtidige initiativer at fjerne en halv million tvungne samtaler. Tvungne! Smager det ord godt i nogens mund i forhold til beskrivelsen af deres daglige opgave?

Hvilke af de over fire millioner årlige samtaler i jobcenteret, der så har gjort sig fortjent til prædikatet tvungne, det melder notatet for øvrigt ikke noget om.

Der er en række samtale i jobcenteret, der er lovpligtige. Er det overholdelse af landets love, som ministeren anser som tvang? I givet fald kunne formuleringen måske have været, at man fjernede de samtaler, som Christiansborg har insisteret på uden tilstrækkeligt fagligt belæg. Det er i hvert fald ikke hver ottende af mine samtaler, der kan undværes, så jeg vil gerne vide mere konkret, hvad ministerens udspil er til forhandlinger med de politiske partier.

Notatet svarer dog på, at man vil sætte sygemeldte fri fra samtaler og opfølgning i kommunen. Betyder det, at man ikke længere som borger kan få hjælp fra en medarbejder med ekspertise i sygedagpenge? Heller ikke hvis man som virksomhed eller borger gerne vil?

Jeg tænker, at en medarbejder ude på det danske arbejdsmarked, der er sygemeldt med stress og skal lave et optrapningsplan med sin arbejdsgiver kunne have meget tryghed ved ikke at skulle sidde i den samtale alene, især hvis det er arbejdspladsbetinget stress.

Jeg tænker også, at det ikke er alle små og mellemstore virksomheder, som er lige opdaterede på hjælpemidler og andet, der kunne fremme, at en sygemeldt medarbejder vil kunne vende hurtigere tilbage i job. Det har hidtil være en offentlig opgave af foretage rådgivning omkring både genoptrapningsplaner og hjælpemidler? Er det fortsat det, eller skal medarbejdere og virksomheder i fremtiden betale for den service ude i byen?

Vi er mange, der havde ventet et regeringsudspil med spænding, der er forfærdeligt skuffede over dets lave informationsniveau. Jeg håber, at der gives svar i næste afsnit af dette lange forløb.