- Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

KL inviterer til at blive del af nyt netværk om arbejdspligt

1. januar trådte den 37 timers arbejdspligt i kontanthjælpssystemet i kraft. Et nyt netværk for kommuner skal understøtte implementering

Udgivet: 14/01/2025

Del artiklen:

KL lancerer et nyt netværk, der skal hjælpe kommunerne med at implementere arbejdspligten og fremme vidensdeling på tværs af landet.

Netværket vil fungere som et forum for sparring og erfaringsudveksling og deltagerne vil mødes seks gange i løbet af 2025.

Møderne vil blandt andet omhandle:

  • Lovens rammer og muligheder
  • Samarbejde med faglige organisationer lokalt
  • Styring og registrering
  • Tværfaglighed i spil – hvordan favner man borgere med både lang ledighed, integrationsbehov og sociale udfordringer
  • Nedsatte ydelser og konsekvenser ift. fx boliger
  • Igu som alternativ til arbejdspligten
  • Organisering og løbende udvikling af arbejdspligten

I 2025 afholder vi to fysiske heldagsmøder og to virtuelle møder. Møderne holdes i februar, maj, september og november. Derudover vil vi afholde to korte, virtuelle dialogmøder i april og oktober.

Netværket er målrettet afdelingsledere, teamledere, faglige konsulenter og udviklingskonsulenter, der arbejder med implementering af arbejdspligten i kommunerne.

Interesserede kommuner kan tilmelde sig netværket via KL’s hjemmeside, hvor der også er mere information om de enkelte møder. Sidste frist for tilmelding er den 20. januar. KR

Sidst opdateret: 14/01/2025 - 10:41

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]