Vi bliver stadigt flere mennesker i Danmark, og befolkningstallet nærmer sig seks millioner.

Det skyldes alene indvandring, som i de seneste 12 måneder har øget indbyggertallet med 32.357 personer, skriver NB-Kommune.

De nytilkomne er ret ujævnt fordelt mellem kommunerne. På kortet herunder er nettotilflytningen sat i forhold til kommunernes folketal. Som det ses, er det især i hovedstadsområdet og Sønderjylland, at mange slår sig ned fra udlandet, mens Østjylland og Nordjylland i mindre grad er destination fra disse tilflyttere, som både rummer udenlandsk arbejdskraft, familiesammenførte, flygtninge, udenlandske studerende og hjemvendte danskere, m.fl.

På kortet herunder kan man se, i hvilke kommuner tilflytningen fra udlandet (i forhold til antallet af fraflyttere ud af landet) har taget fart inden for det seneste år.

De største ændringer ses i Frederiksberg, Aarhus og Aalborg kommuner, ligesom nettoindvandringen er stigende i kommuner med store anlægsprojekter som Kalundborg (Novo Nordisk) og Lolland (Femern-forbindelsen).

På landsplan er nettoindvandringen steget med fem procent (ca. 1.600 personer) sammenlignet de forudgående 12 måneder.

Når man skal vurdere den samlede mængde tilflyttere til kommunerne, der påvirker økonomien og behovet for investeringer byudvikling og velfærdstilbud på mange ledder og kanter, skal både flytninger til/fra ind- og udland regnes ind.

Det er gjort på artiklens sidste kort, der illustrerer, at indvandringen fra udlandet fører til et overskud på flyttebalancen i tre ud af fire kommuner. Blot 25 kommuner har en samlet tilbagegang inden for de seneste 12 måneder - mest udtalt i Ringkøbing-Skjern, Skive og Varde.

Mange af disse 25 kommuner har samtidig et fødselsunderskud, så den samlede nedgang i folketallet vil være endnu større.

Den kraftigste stigning i absolutte tal ligger i Aarhus Kommune med et flytteplus på over 4.000 personer.