Anita Vium Jørgensen afløser Verner Sand Kirk som direktør hos Danske A-kasser.

Anita Vium Jørgensen afløser Verner Sand Kirk som direktør hos Danske A-kasser. - Foto: Danske A-kasser.

Anita Vium Jørgensen er ny direktør i Danske A-kasser

Anita Vium Jørgensen afløser Verner Sand Kirk som direktør hos Danske A-kasser. Hun kommer fra en stilling som centerchef i 3F.

Udgivet: 31/10/2024

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Anita Vium Jørgensen tiltræder 1. december som ny direktør for Danske A-kasser.

Hun kommer fra en stilling som centerchef for Fagpolitisk Center i 3F og afløser Verner Sand Kirk, som i sommer meddelte, at han træder tilbage efter 15 år i spidsen for Danske A-Kasser.

Den 53-årige Anita Vium Jørgensen har tidligere været politisk chef i Danske Handicaporganisationer (DH).

"Jeg glæder mig til at arbejde for de mere end to millioner lønmodtagere og selvstændige, der har forsikret sig i en a-kasse. A-kasserne spiller en helt afgørende rolle på det danske arbejdsmarked og for den enkelte arbejdsløse,” siger hun i en pressemeddelelse.

Fik du læst?

Efter 15 år i spidsen for Danske A-kasser takker Verner Sand Kirk af

Eva Obdrup, der er formand for Danske A-kasser, ser frem til samarbejdet med den nye direktør.

”Anita er en erfaren lobbyist, der vil kunne tale a-kassernes og medlemmernes sag over for politikere, rådgivere og andre tæt på beslutningsprocesserne på Christiansborg. Hun kender mekanismerne på arbejdsmarkedet, hun ved, hvordan a-kasserne er placeret i landskabet, og hvor vigtig en rolle de spiller i at få arbejdsmarkedet til at fungere,” siger Eva Obdrup.

Anita Vium Jørgensen er 53 år og blev uddannet cand.oecon i 1997. Hun har tidligere været ansat i AE som økonom og i 3F som cheføkonom. Fra 2018 til 2023 var hun ansat som politisk chef i Danske Handicaporganisationer (DH). Siden 2023 har hun været ansat i sin nuværende stilling som centerchef i 3F’s fagpolitiske center. 

Sidst opdateret: 31/10/2024 - 13:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]