Mens regeringen har indledt forhandlingerne om beskæftigelsesindsats, kommer Væksthuset nu med fem konkrete områder, hvor indsatsen kan forbedres uden at miste kvalitet, effektivitet og værdighed.

”Vi er glade for, at der politisk er interesse for vores viden og erfaringer på beskæftigelsesområdet. I Væksthuset har et stærkt hold med afsæt i både forskning og praksis peget på fem forhold, som vi mener kan bidrage til en fremtidig beskæftigelsesindsats med høj kvalitet, effektivitet og værdighed,” lyder det fra direktør Leif Kongsgaard.

I sit høringssvar peger Væksthuset på følgende:

• Besparelser på ’øvrig vejledning og opkvalificering’ er forkert. Ekspertkommissionen vil generelt sætte kommunerne fri og reducere styring på metoder og redskaber, men paradoksalt nok udpeger de alligevel ét bestemt redskab (øvrig vejledning og opkvalificering’) som det sted, hvor der skal spares mest. Vi mener, at konklusionen om, at redskabet ikke virker, er forkert. Vi mener, at det netop er det redskab, der kan sikre en individuel og helhedsorienteret indsats. Vi anbefaler derfor, at lade det være op til kommunerne selve at finde besparelserne på forskellige typer af redskaber fremfor at fortsætte den gamle styring, hvor staten beslutter, hvad der skal gøres i frontlinjen. 
• Færre proceskrav - mere frihed. Det er hovedbudskabet i Ekspertkommissionens anbefalinger. Det bakker vi entydigt op om. Vi har brug for en indsats rettet mod mennesker og ikke mod systemet. Det bliver afgørende, at politikerne tør gå tillidsvejen ift. både borgere og kommuner, hvis det skal lykkes. 
• Ingen indsatser - en farlig vej at gå. Ekspertkommissionen lægger op til, at borgere med problemer udover ledighed kun har ret til samtaler, men ikke ret til en egentlig beskæftigelsesindsats. Vi anerkender, at friheden flugter godt med ’færre proceskrav’, men vi advarer samtidig mod, at det kan blive en spareøvelse, hvor de mennesker, der har brug for en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats, slet ikke få en indsats. Vi ved fra forskningen, at det er parallelle indsatser indenfor fx socialområdet, sundhedsområdet og familieområdet, der sammen med beskæftigelsesindsatsen, virker. Vi anbefaler derfor, at borgere har ret til beskæftigelsesindsats.
• Invester i beskæftigelsesfaglighed. Når staten træder tilbage, må fagligheden træde frem. Med øgede frihedsgrader er der brug for en frontlinjefaglighed (en beskæftigelsesfaglighed) på beskæftigelsesområdet. Vi anbefaler, at der investeres massivt i kompetenceudvikling med afsæt i beskæftigelsesfaglighed for både frontpersonale, ledere og organisationer. Vi har en enestående mulighed for at udvikle et egentligt professionsfelt – som ikke behøver være forankret i jobcentrene, men kan udgøre en faglighed på tværs af sektorer, der arbejder med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettet rehabilitering. 
• Udvikling og innovation fremfor kontrol og advarsel. Beskæftigelsesområdet har i mange år været præget af en kontrol- og advarselslogik, hvor staten har ’holdt kommunerne i ørerne’, lagt benchmarks frem offentligt og advaret kommunerne om at blive sat under administration. Vi anerkender behovet for statslig kontrol og sanktionsmuligheder, men anbefaler, at vi i stedet for bygger et fagligt felt op, hvor staten hjælper kommunerne fagligt. Eksempelvis ved at oprette et fagligt rejsehold, ved at etablere faglige møder og ved at investere i udviklingsforsøg, forskning og innovation fremfor i implementeringsprojekter med afsæt i simple modeller. 

Bag høringssvaret fra Væksthuset står Leif Kongsgaard, direktør, Charlotte Liebak Hansen, forskningschef, Anne Weber, forretningsdirektør & Anne Garder forretningsdirektør.