
En betydelig del af de udsatte borgere får deres første løntime i stillinger, hvor der er mangel på arbejdskraft, viser en ny undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hele 16 procent starter som social- og sundhedsassistenter (SOSU-medhjælpere), - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ny undersøgelse: Små private virksomheder spiller nøglerolle i ansættelse af udsatte
En ny analyse fra STAR viser, at små private virksomheder spiller en afgørende rolle i at give udsatte ledige deres første løntimer.
Udgivet: 10/09/2024
"Løntimer bør fremover være et bærende princip i beskæftigelsesindsatsen."
Sådan lød det sidste år fra Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen, og med analysen 'Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job' udarbejdet af Aarhus Universitet og Væksthuset, blev den positive effekt af nogle få timers lønnet arbejde igen fremhævet.
Nu viser en ny undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), at udsatte ledige ofte finder deres første løntimer i mindre private virksomheder.
Hele 74 procent af de udsatte borgere, der opnår ordinære løntimer, ansættes af private virksomheder, viser undersøgelsen, mens det blot er 17 procent, som får job i en kommune.
En betydelig del af de udsatte borgere får deres første løntime i stillinger, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Hele 16 procent starter som social- og sundhedsassistenter (SOSU-medhjælpere), hvilket er den mest almindelige stilling. efterfulgt af rengøring (11 procent) og salgsarbejde (9 procent).
Sidst opdateret: 10/09/2024 - 09:39










































