Siden a-kasserne fra årsskiftet overtog ansvaret for kontakten med ledige medlemmer i de første tre måneders ledighed, er udgifterne til uddannelse skudt i vejret i flere kommuner.

I Solrød er stigningen mest markant. Baseret på de foregående års udgifter havde jobcentret budgetteret med et forbrug på 125.000 kroner for seks ugers jobrettet uddannelse.

Men de tilsendte regninger fra a-kasserne løber op i 329.000 kroner, fortæller Jens Folman, Centerchef for Borgerservice, Job og Social i Solrød Kommune.

Folman mistænker a-kasserne for at have fokus på uddannelse på bekostning af et mere jobrettet fokus.

“Der er uden tvivl nogle, som vil mene, at seks ugers jobrettet uddannelse giver rigtig god mening. Men i jobcentret har vores indsats først og fremmest handlet om at få borgerne tilbage i job så hurtigt som muligt. Og i tråd med den politiske intention.”

“Om det er klogt eller ej, må andre vurdere. Vi kan bare konstatere, at det fordyrer aktiveringen og forlænger ledigheden,” konstaterer Jens Folman.

Seks ugers selvvalgt uddannelse er en ret, borgerne har. Efter fem ugers ledighed giver den forholdsvis frie tøjler til at vælge et kursus, som den arbejdsløse selv finder spændende.

Stigende udgifter i hele landet

I flere af landets største kommuner har man samme oplevelse. I Aalborg og Odense er udgifterne steget med henholdsvis 28 procent og 31 procent. I København er der til gengæld kun tale om en beskeden stigning.

I Aalborg brugte man 1,4 millioner kroner i første kvartal af 2023. I år var det tal steget til knap 2 millioner kroner.

Her peger beskæftigelseschef Jesper Dahlgaard også på, at a-kasserne formentlig prioriterer anderledes end jobcentret.

“Det kunne tyde på, at a-kasserne i højere grad har brugt tiden til at snakke uddannelse med de ledige. Måske har de haft et lidt mindre jobrettet fokus end os. Vi kan i hvert fald konstatere en stigning, som ligger udenfor den statistiske tilfældighed,” siger Jesper Dahlgaard til NB-Beskæftigelse.

Dahlgaard mener dog, at det er for tidligt at konkludere noget endegyldigt. Men Jobcenter Aalborg vil holde nøje øje med udviklingen.

Koncernchefen for beskæftigelse i Odense, Gorm Hjelm Andersen, kan konstatere en stigning på en halv million kroner på seks ugers jobrettet uddannelse i samme periode.

Kommunen har i år budgetteret med 1,1 millioner kroner, men regningen lyder allerede på 1,6 millioner kroner.

“Den ledige har jo ret til uddannelse, og jeg hører, at a-kasserne hele tiden har været gode til at oplyse deres medlemmer om ordningen. Det var de før, og nu også efter at de har overtaget indsatsen i de første tre måneder af ledighedsperioden,” skriver han i en mail til NB-Beskæftigelse.

“Det skal også tages i betragtning, at vi her i Odense på det seneste desværre har set en stigende ledighed, som helt naturligt også må forventes at bidrage til et øget forbrug,” skriver han.

I København har stigningen været knap så markant. Udgifterne til seks ugers jobrettet uddannelse udgjorde 1,6 millioner kroner i første kvartal af ’23. I år er udgiften for samme periode 1,8 millioner kroner.

”Vi ser altså ikke en meget markant stigning, men dog en tendens i den retning. Vi følger naturligvis udviklingen,” skriver Marianne Becker Andersen, direktør for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

Danske A-kasser glæder sig over udviklingen

Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, ser intet problem i de stigende udgifter. Han glæder sig tværtimod over, at endnu flere vælger uddannelse til.

"Umiddelbart synes jeg det er positivt, hvis flere benytter sig af muligheden. Arbejdsmarkedets parter er jo enige om, at der er brug for uddannelserne. Derfor er jeg glad for at høre, at a-kasserne vejleder deres medlemmer, så de forbedrer deres jobchancer, eller får mod til at skifte spor i livet,” siger Verner Sand Kirk.