Antallet af ledige på det danske arbejdsmarked forblev uændret fra februar til marts, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Antallet af ledige på det danske arbejdsmarked forblev uændret fra februar til marts, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Køen af ledige forblev uændret i marts

Dansk økonomi i højt gear er medvirkende til, at ledigheden ikke længere stiger, mener cheføkonom.

Udgivet: 30/04/2024

Del artiklen:

Efter en lang periode med svagt stigende ledighed, har den de seneste måneder stået helt stille.

Det gjaldt også fra februar til marts, hvor antallet af ledige på det danske arbejdsmarked forblev uændret.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik tirsdag.

Der er således fortsat 86.500 ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 procent.

Årsagen til, at ledigheden ikke længere stiger, skal blandt andet findes i det faktum, at aktiviteten i dansk økonomi fortsat er i et meget højt gear.

Det mener Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit.

"Samtidig er mange virksomheder tilbageholdne med at afskedige medarbejderne, da det fortsat er relativt svært at genbesætte stillingerne, hvis behovet opstår," skriver han i en kommentar.

Kigger man længere ud i fremtiden, er der fortsat optimisme at spore blandt flere økonomer. Det gælder foruden Palle Sørensen også hos Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv.

"Ser vi på det seneste nøgletal for arbejdsmarkedet, så er billedet generelt robust," skriver han i en kommentar.

"Antallet af jobopslag ligger stabilt med en lille pil op, beskæftigelsen stiger fortsat pænt, og beskæftigelsesforventningerne på tværs af dansk erhvervsliv er igen begyndt at tikke i vejret."

"Der er dermed også lagt i kakkelovnen til endnu en positiv overraskelse på arbejdsmarkedet i år. Jeg vil i hvert fald personligt være meget varsom med at spå om en snarlig mærkbar vending på arbejdsmarkedet," lyder det.

/ritzau/

Sidst opdateret: 30/04/2024 - 06:58

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]