Økonomiprofessor Nina Smith er nu medlem af Cabis bestyrelse

Økonomiprofessor Nina Smith er nu medlem af Cabis bestyrelse - Foto: Videnshuset Cabi

Nina Smith er nyt bestyrelsesmedlem hos Cabi

Den tidligere formand for reformkommissionen Nina Smith træder ind i videnshuset Cabis bestyrelse.

Udgivet: 02/04/2024

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Den tidligere formand for reformkommissionen Nina Smith, der til daglig er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, har sagt ja til at træde ind i bestyrelsen i videnshuset Cabi.

”Jeg anser Cabi som en aktør, der bringer virksomheder og jobcentre tættere sammen. De arbejder blandt andet for, at beskæftigelsesindsatsen foregår ude i virksomhederne, hvilket er til gavn for virksomhedernes forretning. Samtidig bliver de ledige en del af fællesskabet. Det er værdifuldt for hele samfundet. Det arbejde ser jeg frem til at bidrage til,” lyder det fra Nina Smith i en pressemeddelelse.

Fik du læst?

Videnshuset Cabi reddet fra truende lukning: Modtager 28,3 mio. kr. fra SSA-midler

Mette Rønnau, direktør i Cabi, betegner Nina Smith som en kæmpe gevinst for Cabis arbejde.

”Vi er meget glade for, at Nina Smith har sagt ja til at være en del af Cabis bestyrelse. Hun har om nogen et stort overblik over dynamikkerne i samfundet. Desuden har hun som kommissionsformand arbejdet med dynamikkerne på et detaljeniveau, så hun har indgående kendskab til samfundsaktørernes roller og potentiale. Det gælder for eksempel potentialet i at styrke den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats som en vej til at hjælpe sårbare unge og andre ledige ud af offentlig forsørgelse”, siger Mette Rønnau.

Cabis øvrige bestyrelsesmedlemmer er

  • Mogens Lindhard, Head of Global Social Responsibility i Grundfos Holding A/S (formand)
  • Mikkel Lundemann Rasmussen, chefkonsulent i DA,
  • Kristina Bendixen, vicekontorchef i KL
  • Ejner K. Holst, seniorkonsulent i FH
  • Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Signe Tønnesen Bergmann, chefkonsulent i Lederne
  • Jørgen Damkiær, partner og planlægger i Egerbyg ApS
  • Tanja Nyborg, direktør for Børn og Unge i Aarhus Kommune
  • Birgit Thorup, direktør for beskæftigelse og integration i Haderslev Kommune
  • Carsten Lunden, medarbejderrepræsentant, seniorkonsulent i Cabi

Sidst opdateret: 02/04/2024 - 08:54

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]