Aldrig har der været så få kontanthjælpsmodtagere

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er rekordlavt. Der er stor forskel mellem kommunerne på andelen af kontanthjælpsmodtagere, viser opgørelse. Se kort.

Udgivet: 12/03/2024

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser fra tredje kvartal 2023 til fjerde kvartal 2023 faldt med 1.600 personer.

Dermed var der i december 2023 91.300 modtagere af kontanthjælpsydelser.

Det er det laveste antal, der endnu er registreret, siden man begyndte at føre statistik i 2007, og siden 2015 er der næsten sket en halvering i antallet.

På kortet kan de se, hvordan kontanthjælpsmodtagerne fordeler sig i landets kommuner.

I begyndelsen af 2022 steg antallet af kontanthjælpsmodtagere kortvarigt, fordi der kom ukrainske flygtninge til landet, som i begyndelsen modtog kontanthjælp.

Mange af dem er dog efterfølgende kommet i arbejde, og siden da er antallet af kontanthjælpsmodtagere bare fortsat med at falde.

Selvom der er mangel på arbejdskraft, er cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted, alligevel overrasket over udviklingen.

 ”Antallet af kontanthjælpsmodtagere er historisk lavt. Det er vildt overraskende, når man tænker på den voldsomme turbulens økonomien har været udsat for som følge af prisernes himmelflugt og de stigende renter. Men på trods af turbulensen har beskæftigelsen ikke tabt flyvehøjde, og mange arbejdsgiverne har manglet arbejdskraft. Derfor er der flere kontanthjælpsmodtagere, som er kommet i arbejde,” siger han i en skriftlig udtalelse.

Sidst opdateret: 12/03/2024 - 13:02

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]