
Det bliver et glædeligt gensyn med Tårnby Kommune for Christel Højvang Kyed, som fra 1. april bliver ny chef for beskæftigelse og borgerservice Tårnby Kommune. - Foto: Tårnby Kommune
Christel Højvang Kyed er ny chef for center for beskæftigelse og borgerservice i Tårnby
Tårnby Kommune har ansat Christel Højvang Kyed som ny centerchef på arbejdsmarkedsområdet.
Udgivet: 05/03/2024
Det bliver et glædeligt gensyn med Tårnby Kommune for Christel Højvang Kyed, som fra 1. april bliver ny chef for beskæftigelse og borgerservice.
Dermed vender Christel Højvang Kyed tilbage til Tårnby, hvor hun under coronapandemien i 2020 var med til at starte et rådgivnings- og jobcenter i Københavns Lufthavn.
Dengang fik hun orlov fra Holbæk Kommune, hvor hun siden 2019 har haft forskellige lederstillinger på beskæftigelsesområdet. Tidligere har hun været centerchef hos Marselisborg.
”Jeg har haft seks gode år i Holbæk Kommune og er nu klar til at tage den erfaring med videre. Fra min tid i Tårnby husker jeg en kommune, der var god til at spille sammen med erhvervslivet om at løse en stor udfordring. Jeg glæder mig til at forme det gode hold, løfte kerneopgaven og i det hele taget være med til at realisere de ambitioner, der er på ydelses, jobcenter og borgerservice-området," siger Christel Højvang Kyed i et opslag fra Tårnby Kommune på LinkedIn.
Sidst opdateret: 05/03/2024 - 07:37










































