En umiddelbart meget teknisk detalje i overenskomsten kan være med til at håndtere rekrutteringsudfordringerne i kommuner og regioner. Det handler om at skifte fra det implicitte lønindeks til det standardberegnede lønindeks i reguleringsordningen (gældende fra 2025).

Havde man brugt det standardberegnede lønindeks siden 2016, ville månedslønnen for en kommunalt ansat have været omkring 700 kroner højere som følge af reguleringsordningen.

Betydningen af hvert lønindeks

Skiftet til det standardberegnede lønindeks betyder, at lønudviklingen i det offentlige i højere grad bliver holdt op imod sammenlignelige personalegrupper i det private og reguleret efter, hvordan deres løn udvikler sig.

Ved det implicitte lønindeks, som man har brugt tidligere, vil flere lavtlønnede i det private trække lønindekset ned, selv hvis mange privatansatte får høje lønstigninger. Og dermed vil de offentlige arbejdsgivere have sværere ved at tilbyde konkurrencedygtige lønvilkår.

Ved at anvende det standardberegnede lønindeks tages skiftet i arbejdskraftsammensætning ud af ligningen, fordi hver personalegruppes vægt er uændret ("standardberegning").

Kraka har sammenlignet lønudviklingen i økonomiens forskellige sektorer opgjort efter de to lønindeks. Det kan du se i nedenstående figurer. En forklaring på forskellen i væksten for de to lønindeks kan netop være et skift i sammensætningen af arbejdskraft.

Løngab

Krakas analyse viser, at der er stor forskel i løngabet mellem den private og den offentlige sektor, afhængig af hvilket lønindeks man bruger. I alt er der for perioden fra 2016 til 2023 opstået en forskel i løngab mellem de to indeks på næsten 12½ mia. årligt, fordelt med knap 4½ mia. i staten, godt 4½ mia. i kommunerne og godt tre mia. i regionerne.

Hvis man forestiller sig, at reguleringsordningen siden 2016 havde baseret sig på det standardberegnede lønindeks, ville 80 pct. af den forskel være blevet indsnævret automatisk. De samlede lønninger havde altså været 10 mia. højere på årsbasis, fordelt med 3,5 mia. i staten, 3,7 mia. i kommunerne og 2,7 mia. i regionerne.

Det svarer til, at en gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget i stat eller region havde tjent over 1500 kr. mere per måned, mens en tilsvarende kommunalt ansat ville have haft knap det halve.

Lønregulering i økonomiaftalerne

Det er vigtigt at bemærke, at det nye lønindeks også vil være grundlaget for reguleringen af kommuners og regioners budgetter i økonomiaftalerne, dvs. pengene følger med, når de nye lønstigninger gøres op. Derfor vil det ikke være en økonomisk belastning, som der skal tages hånd om i budgetlægningen.

Forskellen på de to lønindeks

Danmarks Statistik måler overordnet lønudviklingen på to måder: ved hjælp af implicitte lønindeks og ved hjælp af standardberegnede lønindeks. Forskellen på de to er, at mens det implicitte lønindeks måler udviklingen for en gruppe som helhed, så måler det standardberegnede lønindeks udviklingen i gennemsnit for langt mindre grupper af ensartede medarbejdertyper og vejer dem sammen.