Psykisk sygdom er i dag årsag til langt flere førtidspensioner end for bare ti år siden. Tallet er i dag så højt, at over halvdelen af nye førtidspensioner tilkendes, fordi borgeren er psykisk syg. For ti år siden var andelen 39 pct.

Det betyder, at 2.435 personer blev tilkendt førtidspension på baggrund af psykisk sygdom i 2014. Det tal var i den seneste opgørelse for 2022 steget til 9.124 personer.

Udviklingen er interessant, da den kunne tyde på, at det massive udgiftspres, der de seneste år har plaget handicapområdet, er ved at sprede sig til endnu et kommunalt kerneområde. Ydelsesområdet.

Det skriver NB-Økonomi.

Det betyder, at statsminister Mette Frederiksen (S) igen kan være tvunget til at skulle stå ansigt til ansigt med ydelsesområdet. Det var nemlig statsministeren selv, i sin tid som beskæftigelsesminister, der i 2013 stod i spidsen for en reform, der skulle få kontrol med udgifterne på området.

Kraftig vækst siden reform

Det var særligt i årene efter reformen, at antallet af nytilkendelser grundet psykisk lidelse tog et stort dyk, og kom ned under 2.500 om året. Men allerede få år efter, i 2018, var antallet fordoblet.

2022 var et rekordår, hvor antallet af nytilkendelser nåede over 9.000. Altså flere end før reformen.

(artiklen fortsætter under grafikken)

Minder om opdriften på handicapområdet

Spørgsmålet er, hvorfor antallet af førtidspensionister med psykiske lidelser er vokset så meget.

Sidste gang både antal af nye førtidspensionister og nytilkendelser på baggrund af psykiske lidelser var så høje, var i årene efter finanskrisen. Ledigheden var høj, antallet af ydelsesmodtagere var højt, og reformen i 2013 kom som et af regeringens modsvar.

Det har dog ikke været tilfældet under de seneste års eksplosive stigninger. Tværtimod har beskæftigelsen sat rekord efter rekord, og ledigheden er fortsat lav.

Problematikken minder om handicapområdet. Her er både antal og andel borgere med psykiske lidelser også i vækst. En vækst, hvor de unge umiddelbart hænger fast i systemet, når de bliver ældre. Og samtidig en vækst, der ikke lader sig forklare af hverken demografi eller konjunkturer.