Det er snart to år siden, at russiske kampvogne kørte over grænsen til Ukraine og invaderede landet og sendte millioner på flugt.

Siden er der kommet knap 32.000 ukrainske flygtninge til Danmark, og i modsætning til tidligere store flygtningegrupper, så er langt størstedelen kommet hurtigt i job.

Det skyldes i høj grad en ny og anderledes tilgang til flygtninge, som har vist sig at være en succes i Danmark og Sverige, hvor omkring 50 procent af ukrainerne i dag har et arbejde.

Omvendt har Tyskland og Norge valgt en mere traditionel vej og har ikke oplevet samme succes, hvor henholdsvis en fjerdedel og mindre end en femtedel, er kommet i arbejde.

Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

"Danmark og Sverige har gjort meget ud af at få de ukrainske flygtninge ud på arbejdsmarkedet, så de hurtigst muligt kan få et aktivt liv og forsørge sig selv," siger Erik E. Simonsen, vicedirektør og chef for arbejdsmarked og beskæftigelse i DA, til NB-Beskæftigelse.

Det har kunnet lade sig gøre, fordi der har været en velvillighed fra både politisk side og fra virksomhedernes side til at se bort fra en stor del af det bureaukrati, vi tidligere har set ved modtagelsen af andre flygtningegrupper, mener han.

"Denne gang har det handlet om, at ukrainerne så vidt muligt skal i job hurtigst muligt, og her har samspillet med jobcentrene også fungeret rigtig godt" lyder det fra Erik E. Simonsen.

Ifølge de seneste tal er omkring 11.350 ukrainske flygtninge kommet i beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, primært inden for restaurations- og hotelbranchen, rengøring og landbrug.

Artiklen fortsætter under grafen.

Dansk Arbejdsgiverforening har for at kunne sammenligne på tværs af landene i analysen fokuseret på, hvor mange ukrainere i den arbejdsdygtige alder, der har fået job – uanset om de er vurderet jobparate eller ej.

Fælles for Tyskland og Norge er, at begge lande har et integrationsprogram for ukrainere. Det har sandsynligvis gjort vejen til et job meget længere, end tilfældet er i Sverige og Danmark, peger DA på i analysen.

I oktober var der således 400.000 ukrainere i Tyskland, som allerede havde gennemført integrationsprogrammet, men som ikke var kommet i job og i stedet modtog offentlige ydelser.

I alt har Tyskland modtaget mere end 1 million ukrainske flygtninge, heraf er cirka 800.000 i den arbejdsdygtige alder. 132.000 er kommet i arbejde.

Danmark og Sverige har lagt stor vægt på at integrere de ukrainske flygtninge i arbejdsmarkedet for at sikre, at de hurtigt kan opnå et aktivt liv og forsørge sig selv.

Manglen på medarbejdere og gode konjunkturer har gjort, at der var masser af ledige stillinger, som ukrainerne har kunnet søge, og de yder dermed også et væsentligt bidrag til arbejdsmarkedet i de to lande.

Begge lande tilbyder gratis sprogundervisning i sprogcentre eller på folkehøjskoler og diverse kulturelle aktiviteter, typisk arrangeret af civilsamfundet.

Ifølge Erik E. Simonsen bør vi i fremtiden huske de gode erfaringer.

"Der er grund til at lære af dette forløb. Desværre er det nok ikke sidste gang, vi modtager en større flygtningegruppe, og næste gang vi står over for noget lignende, så skal vi bygge videre på de erfaringer, vi har gjort os," siger han.

Fakta: Integrationsmodeller i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland

I Danmark og Sverige er der et stort fokus på at få ukrainere i arbejde så hurtigt som muligt. Hverken Danmark eller Sverige har et integrationsprogram, men tilbyder begge gratis sprogundervisning.

Det er muligt at deltage i sprogundervisning udenfor almindelig arbejdstid. Til gengæld er der stor forskel på omfanget af finansiel støtte for ukrainere, som ikke straks finder job, i de to lande. I Danmark kan jobsøgende ukrainere få SHO-ydelse, hvilket svarer til 16-34 procent af den månedlige danske medianindkomst. I Sverige har jobsøgende ukrainere ret til en månedlig godtgørelse, som svarer til 5-6 procent af den svenske medianindkomst. Retten ophører, hvis vedkommende har anden indkomst.

I Norge og Tyskland er der fokus på integrationsprogrammer, som skal hjælpe fordrevne ukrainere med at komme på plads i deres nye land og falde til på arbejdsmarkedet. Norge tilbyder et 6-12 måneders introduktionsprogram, som består af sprog- og kulturundervisning, hvorefter det er muligt at fortsætte med sprogundervisning i op til tre år. Under kurset har fordrevne ukrainere ret til en månedlig godtgørelse, som svarer til 39 procent af den norske medianindkomst. Det er muligt at arbejde ved siden af introduktionsprogrammet og stadig bibeholde den månedlige godtgørelse.

Tyskland tilbyder et integrationskursus, som består af undervisning i tysk sprog, kultur og samfundsforhold. Kurset foregår som hovedregel på fuld tid, og det tager omkring 20 uger at gennemføre. Som jobsøgende kan fordrevne ukrainere få Bürgergeld, som inkluderer en månedlig ydelse på 12-14 procent af den tyske medianindkomst, samt rådgivning og hjælp til jobmatching.

Kilde: SIRI.dk, nyidanmark.dk, fafa.no, BMAS.de, BAMF.de