Hvor beskæftigelsen vil være stort set uændret i København og Aarhus i 2024, vil den til gengæld falde relativt meget mere uden for de store byer, forudser en ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hvor beskæftigelsen vil være stort set uændret i København og Aarhus i 2024, vil den til gengæld falde relativt meget mere uden for de store byer, forudser en ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Beskæftigelsen vil falde mest uden for de store byer i 2024 – se tallet i din landsdel

Frem mod 2025 forventer AE, at beskæftigelsen på landsplan falder med 25.000 personer svarende til 0,8 pct. af beskæftigelsen. Der er dog store geografiske forskelle.

Udgivet: 09/01/2024

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Beskæftigelsen står over for en skæv udvikling i de kommende år.

Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) vil beskæftigelsen i 2024 falde med omkring 25.000 personer. Det svarer til 0,8 procent af beskæftigelsen.

Men hvor beskæftigelsen vil være stort set uændret i København og Aarhus, vil den til gengæld falde relativt meget mere uden for de store byer.

Særligt landsdelene Vestjylland og Vest- og Sydsjælland, som endnu ikke har nået niveauet af beskæftigede fra før finanskrisen, vil sakke yderligere bagud frem mod 2025, lyder prognosen fra AE-rådet.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Konkret forventes beskæftigelsen at falde med 0,1 procent i Østjylland svarende til 500 personer og 0,4 procent i København svarende til 2.400 personer frem mod 2025. På Vest- og Sydsjælland forventes beskæftigelsen at falde med 1,59 procent svarende til 4.000 personer.

Enkelte landsdele har stadig ikke indhentet tabte job fra finanskrisen

Siden finanskrisen i slutningen af 00'erne har udviklingen i beskæftigelsen varieret betydeligt fra region til region.

Mens beskæftigelsen i København er vokset med knap 25 procent de seneste 15 år, må de nøjes med en stigning på 15 procent i Østjylland, Østsjælland og Københavns omegn.

I Vest- og Sydsjælland og i Vestjylland er beskæftigelsen stadigvæk på et lavere niveau end 2008, og i prognosen indhentes de tabte job heller ikke frem mod 2025.

Den samlede beskæftigelse stabil frem mod 2025

Selvom beskæftigelsen ifølge AE-rådet vil falde frem mod 2025, ændrer det dog ikke på, at beskæftigelsen er stabil.

Det skyldes, at arbejdsstyrken forventes at blive større de kommende år på grund af den stigende tilbagetrækningsalder.

AE antager, at beskæftigelsen vil være på 3.170.000 personer i 2025 - 25.000 færre end det historisk høje niveau i 2023 og på niveau med 2022.

I samme periode forventes nettoledigheden at stige fra ca. 65.000 personer til ca. 90.000 personer.

Hovedkonklusioner fra analysen

  • Frem mod 2025 forventer AE, at beskæftigelsen på nationalt plan falder med 25.000 personer, svarende til 0,8 pct. af beskæftigelsen. Det skjuler dog geografiske forskelle.
  • Konkret forventer AE, at beskæftigelsen falder med 0,1 pct. i Østjylland og 0,4 pct. i Byen København frem mod 2025. I landsdelen Vest- og Sydsjælland forventes beskæftigelsen at falde med 1,6 pct.
  • Landsdelene Vestjylland og Vest- og Sydsjælland har endnu ikke nået niveauet af beskæftigede fra før finanskrisen og ser ikke ud til at gøre det frem mod 2025.
  • Udviklingen forstærker den geografiske skævhed i Danmark, hvor koncentrationen af job bliver mere og mere tydelig.

Sidst opdateret: 09/01/2024 - 10:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]