På bagkant af den endelige slutevaluering af det såkaldte a-kasseforsøg er diskussionen om a-kassernes overtagelse af forsikrede ledige fra årsskiftet igen blusset op.

På den ene side argumenterer kommunerne for det problematiske i, at ledige risikerer at få væsentligt længere afstand, når de skal til jobsamtale i den nærmeste a-kasse, fordi de kun har få lokale afdelinger. Samtidig er de bekymret for den øgede kompleksitet for arbejdsgiverne, der nu får flere indgange til beskæftigelsessystemet.

På den anden side påpeger a-kasserne, at virksomhederne allerede i dag har mange forskellige indgange, da der er 98 forskellige kommuner. De kalder det omvendt en fordel, at a-kasserne dækker hele landet, da arbejdsmarkedet ikke følger kommunegrænserne. A-kasserne dækker typisk et fagområde og kender dermed deres medlemmer og deres beskæftigelsesmuligheder bedre, lyder det.

Men helt så sort/hvid behøver det ikke være, mener lektor i arbejdsmarkedspolitik ved Aalborg Universitet, Stine Rasmussen.

"Jeg mener i virkeligheden, at vi har to systemer i jobcentrene og a-kasserne, som kan supplere hinanden godt, fordi de hver især har nogle styrker for forskellige målgrupper," siger hun til NB-Beskæftigelse.

Ifølge hende giver det derfor god mening, at a-kasserne overtager ansvaret for de forsikrede ledige.

"Så undgå man, at ledige skal til samtaler begge steder, ligesom ansvaret for dem i højere grad fordeles. Derfor giver det god mening, at a-kasserne overtager den første periode for dagpengemodtagerne, som er parate til at gå i beskæftigelse, mens jobcentrene i højere grad kan koncentrere sig om dem, der har brug for lidt mere hjælp," siger Stine Rasmussen.

Formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg og borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel (S), er ikke helt enig.

"Stine Rasmussen har en pointe i, at kommuner og a-kasser kan supplere hinanden. Det ses allerede mange steder i dag lokalt. Det gør det også i Odense, hvor der er et rigtig godt samarbejde med de a-kasser, der har indsigt i arbejdsmarkedet. Men at skulle bryde det op, så fremtidens kommunale jobindsats kun bliver for ledige med andre problemer end ledighed, vil reelt reducere kommunerne til et socialkontor," siger Peter Rahbæk Juel.

Ifølge ham vil det gå ud over de udsatte, fordi jobcentrene vil blive mere uinteressante samarbejdspartnere for virksomhederne, når det kommer til rekruttering.

Læs interviewet med Peter Rahbæk Juel her.

Først kom a-kasserne i vælten - siden er jobcentrene kommet det

Stine Rasmussen har de sidste fire år fulgt a-kasseforsøget, og hun mener ikke, at man med slutevalueringen kan konkludere, at landets jobcentre er bedre til at hjælpe ledige i arbejde end a-kasserne.

"Konklusionen lyder, at der er en overordnet negativ effekt på beskæftigelsesindsatsen i seks a-kasser. Men når man dykker ned i konklusionen, viser det sig, at der ikke er fundet signifikante forskelle for fire af disse. Kun to a-kasser gør det en smule dårligere, og derfor synes jeg, at de overordnede konklusioner bliver lidt upræcise, fordi nuancerne kan blive glemt lidt," siger Stine Rasmussen.

Tidligere har en midtvejsevaluering af a-kasseforsøget fra Rambøll vist større tilfredshed med a-kasserne end jobcentrene, og på den baggrund mener Stine Rasmussen, der tidligere har skrevet Ph.d. om a-kassernes rolle, at den overordnede konklusion må være, at de to aktører i dag er nogenlunde lige gode.

I starten af 00'erne blev a-kasserne kritiseret for at være støvede, gammeldags og dyre, og de blev ofte beskyldt for at tage medlemmernes parti.

"Der var nogle år, hvor a-kasserne virkelig var i vælten. De senere år er det skiftet til, at det nu er jobcentrene, der er i vælten og kritiseres for, at de ikke kan behandle borgerne ordentligt," siger Stine Rasmussen.

"Jeg synes ofte, at de offentlige diskussioner mangler en forståelse af, at i både a-kasser og jobcentre er der brugt mange ressourcer på at udvikle beskæftigelsesindsatser, og derfor har vi efterhånden fået skabt to systemer, som gør det lige godt," lyder det fra Stine Rasmussen.