I august nåede beskæftigelsen den magiske grænse på tre millioner lønmodtagere.

Men selvom danskerne er i job som aldrig før, viser nye tal, at den historiske beskæftigelsesfremgang dækker over en geografisk skæv udvikling.

Siden 2008 er mere end fire ud af fem nye jobs således opstået omkring København og Aarhus. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

"Når man dykker ned i tallene, viser det sig, at langt de fleste nye jobs, der er skabt de seneste 15 år, er tilfaldet områderne omkring København og Aarhus. Væksten har geografisk været skævt fordelt," siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

59,8 procent af de nye opståede jobs siden 2008 er skabt i Københavnsområdet, og 21,7 procent i Østjylland.

”Når jobbene koncentreres mere og mere betyder det, at det bliver sværere for mange at få et job i deres geografiske nærhed. Nogle har mulighed for at pendle efter jobbene, mens andre føler, at de er nødt til at flytte efter jobbene. Det kan igen gå hårdt ud over lokalsamfund i mindre befolkede områder," siger Sofie Holme Andersen.

Hvis man ikke ser på antallet af beskæftigede i landsdelen, men hvor stor en andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der er i arbejde, tegner der sig et andet billede. I løbet af 2022 eller 2023 har beskæftigelsesfrekvensen nemlig været rekordhøj i alle landsdele.

"Med til historien hører, at en større andel af de 15-64-årige er i beskæftigelse i næsten alle landsdele, men det dækker igen over underliggende forklaringer. Når for eksempel Vestjylland både kan have tabt job og have en rekordhøj beskæftigelsesfrekvens, skyldes det, at der bor færre personer i alderen 15-64 år i landsdelen i forhold til 2008," siger Sofie Holme Andersen.

Artiklen fortsætter under kortet.

Tabellen viser, at den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er steget med 275.000 personer fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2023. Det er en stigning på 10 procent.

Knap 40 procent af jobvæksten er sket i landsdelen København By med yderligere 21-22 procent i både Københavns Omegn og Østjylland.

På Bornholm og i Vestjylland er beskæftigelsen faldet de seneste 15 år, mens Vest- og Sydsjælland blot har fået 0,7 procent af de skabte jobs i perioden.

Artiklen fortsætter under tabellen.

Tabel: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Mens de nyskabte jobs har koncentreret sig omkring de store byer, gør det samme sig gældende om de beskæftigede.

Således viser sidste tabel, at beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige har været rekordhøje i alle landsdelen i løbet af 2022 og 2023, og i 6 ud af 11 landsdele slår den rekord i andet kvartal 2023.

Beskæftigelsesfrekvensen dækker over antallet af beskæftigede, der bor i en bestemt landsdel, i forhold til befolkningens størrelse i samme landsdel.

Blandt de 15-64-årige er den højeste andel i beskæftigelse i Østsjælland, Nordsjælland og Vestjylland. Når Vestjylland både kan have tabt job og have en rekordhøj beskæftigelsesfrekvens, skyldes det, at der bor færre personer i alderen 15-64 år i landsdelen i forhold til 2008.

Der er altså forskel på, om man måler på hvor arbejdssted ligger, eller hvor bopælen er. Det er et udtryk for, at flere krydser landsdelsgrænser for at arbejde. Beskæftigelsen bliver dermed mere koncentreret i specifikke områder, selvom personerne ikke nødvendigvis gør, når man ser på, hvor de bor.

Dermed viser tallene også, at flere danskere er blevet pendlere de senere år.

Tabel: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.