Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser, at et nyt lovforslag skal forringe vilkårene for fleksjobbere.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser, at et nyt lovforslag skal forringe vilkårene for fleksjobbere. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ane Halsboe afviser at kontroversielt lovforslag vil forringe vilkår hos fleksjobbere

Et lovforslag har fået både fagforbund og handicaporganisationer til at beskylde regeringen for at gøre fleksjobbere til ofre for løndumping. Men ifølge beskæftigelsesministeren skyldes det en misforståelse.

Udgivet: 12/10/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Et nyt lovforslag fik tidligere på ugen flere fagforbund og Danske Handicaporganisationer til at beskylde regeringen for social dumping blandt fleksjobbere.

De kalder lovforslaget et negativt nybrud, som vil betyde, at fleksjobbere efterlades uden nogen reel beskyttelse. Det skyldes, fleksjobbers løn ifølge lovforslaget ikke længere behøver at følge overenskomsterne.

Men beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser nu, at det er hensigten.

"Først og fremmest vil jeg understrege, at regeringen ikke ønsker, at fleksjobbere skal udsættes for løndumping. Jeg har hørt kritikken fra de faglige organisationer, som jeg tager meget alvorlig," svarer hun på et spørgsmål i folketingssalen fra Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted.

"Jeg tror, der er en misforståelse på spil," lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen.

Derfor skal en drøftelse nu sikre, af lovforslaget kommer til at virke efter hensigten, inden det vedtages.

Ifølge ministeren trækker forslaget tråde tilbage fra 2012, da man lavede aftalen om reform af førtidspension og fleksjob. Dengang blev der aftalt regler for, hvordan man aftaler løn og arbejdsvilkår for personer i fleksjob på arbejdspladser uden overenskomst.

"Det er jo kun dem, det handler om. Alle andre skal selvfølgelig følge den gældende overenskomst. Arbejdsmarkedets parter var dengang involveret i processen og med til at føre den op til lovforslaget."

"Dengang havde man én tolkning, men nu er der siden hen kommet en domsafgørelse, som tyder på, at der så alligevel har været uklarhed om reglerne, og det er baggrunden for det lovforslag, der er blevet sendt i høring," fortæller Ane Halsboe-Jørgensen.

Pelle Dragsted vil have ministeren til at give et løfte til fleksjobbere og til fagbevægelsen om, altså de parter, som var en del af aftalen i 2012, at hvis lovforslaget strider imod den aftale, så vil ministeren trække den del af lovforslaget tilbage?

Det fik han ikke helt.

"Altså, intentionen er at være tro mod den aftale, og det er den intention, jeg forsøger at være tro mod. Jeg lytter mig til, at det er der parter, der ikke synes, at jeg er. Så tager vi selvfølgelig dialogen, og så vender vi tilbage," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Sidst opdateret: 12/10/2023 - 12:59

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]