
Med kun fire måneder tilbage af 2023 er der blandt de nordjyske kommuner bekymring for, hvad der sker med forsøgene fra årsskiftet. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen lover afklaring inden længe. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Minister lover hurtig afklaring på nordjysk forsøg: 'Vil ikke give mening at stoppe nu'
Det nordjyske frikommuneforsøg fra 2016 står til at udløbe ved årsskiftet. Men forsøget kan være med til at vise vejen for regeringens mål, mener kommunerne, som vil have lov til at fortsætte.
Udgivet: 28/09/2023
11 nordjyske kommuner har siden 2016 vist, at det kan lade sig gøre at skabe en god beskæftigelsesindsats uden de mange statslige proceskrav.
Alligevel har der længe været tvivl om, hvorvidt det nordjyske frikommuneforsøg får lov at fortsætte efter årsskiftet, men nu kan kommunerne se frem til en afklaring inden længe. Det oplyser beskæftigelsesministeren i et skriftligt svar til folketingsmedlem Theresa Berg Andersen (SF).
“Mit embedsværk er i gang med at se på en model for, hvordan indholdet af de igangværende forsøg bedst muligt kan videreføres. En løsning herpå vil blive udmeldt snarest muligt,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Det vil heller ikke give mening at afslutte forsøgene nu, mener Lone Lollesgaard, uddannelses- og arbejdsmarkedschef i Vesthimmerlands Kommune.
"Overordnet handler frikommuneforsøget om at afbureaukratisere, som jo ikke er blevet mindre aktuelt. Tværtimod. Med forsøget stiller vi skarpt på, hvordan vi hele tiden kan blive dygtigere til at inddrage borgerne i beskæftigelsesindsatsen, hvordan vi kan arbejde med resultater frem for processer, og hvordan kan vi sikre os, at borgerne føler sig set, hørt og inddraget i indsatser og samtaler,” siger Lone Lollesgaard til NB-Beskæftigelse.
Nordjyder kan vise vej
Regeringen har et overordnet målsætning om at sætte kommunerne fri og give de ledige mere medbestemmelse. Før sommerferien nedsatte Ane Halsboe-Jørgensen derfor en ekspertgruppe, som har fået et år til at komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.
"I Nordjylland er vi allerede på den vej, som resten af landets kommuner forhåbentlig skal med på. Derfor har vi også presset på i forhold til at få frikommuneforsøget forlænget," fortæller Lone Lollesgaard.
I Vesthimmerlands Kommune har man i frikommuneforsøget haft særlig fokus på at udvikle et mere individuelt og målrettet kontaktforløb. I forbindelse med de lovpligtige samtaler har fokus været på borgernes individuelle behov frem for 'one size fits all'.
Jesper Dahlgaard, beskæftigelseschef i Jobcenter Aalborg, er enig i, at det ikke vil give mening at stoppe forsøget ved årsskiftet.
"De senere år har vi i Nordjylland dokumenteret, at det kan lade sig gøre at skabe en god beskæftigelsesindsats uden de mange statslige proceskrav. Det tror jeg, at alle er enige om. Derfor ville det være helt komisk, hvis vi holder op med det igen, for så at afbureaukratisere igen om et års tid," siger han.
I Aalborg har man særligt fokus på at rekvirere færre lægeattester, end loven foreskriver, når borgere på sygedagpenge eller kontanthjælpsydelser skal overgå til jobafklaring og ressourceforløb.
Der er holdt færre møder i rehabiliteringsteamene, og i stedet har jobcentrene og medarbejderne selv kunnet vurdere, hvornår den enkelte ledige eller syge har brug for samtaler. Begge dele er proceskrav, der er beskrevet i lovgivningen til mindste detalje, og som de nordjyske kommuner er fritaget for i forsøgsperioden.
Om det nordjyske frikommuneforsøg:
- 11 kommuner er med i det nordjyske frikommuneforsøg, som er en del af Social- og Indenrigsministeriets Frikommuneforsøg II fra 2016-2020.
- Kommunerne har deltaget i 17 aktive forsøg, der på forskellig vis har givet brugbare erfaringer med at arbejde med færre proceskrav og mere mening.
- Forsøgene er siden 2020 ad flere omgange forlænget, så de nu står til at udløbe med udgangen af 2023.
- I 2020 viste en evaluering af forsøgene blandt andet, at de større frihedsgrader har forbedret eller i hvert fald fastholdt jobcentrenes resultater som hidtil.
- Forsøgene har givet mulighed for bedre ressourcefordeling ift. at understøtte de, der
har mest brug for hjælp, og i forhold til at kunne sætte flere indsatser i værk – tidligere.
- Forsøgene og de større frihedsgrader har generelt set øget tilfredsheden blandt borgerne, hvor meningsskabelse har været en motiverende faktor.
- Forsøgene og de større frihedsgrader har på samme vis øget tilfredsheden blandt virksomheder, læger og a-kasser.
- Endelig har forsøgene og de større frihedsgrader i høj grad motiveret medarbejderne i jobcentrene, som i højere grad har anvendt deres faglighed til meningsfuld indsats i dialog med borgere, virksomheder m.fl.
På baggrund af evalueringen, som kan læses her, anbefalede frikommunenetværket, at forsøgene permanentgøres i fremtidig lovgivning.
Sidst opdateret: 28/09/2023 - 13:26










































