Der har aldrig været ansat så mange udlændinge i danske virksomheder, viser de seneste tal fra Jobindsats.

Der har aldrig været ansat så mange udlændinge i danske virksomheder, viser de seneste tal fra Jobindsats. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Aldrig har så mange udlændinge arbejdet i Danmark

Siden årsskiftet har mere end 10.000 udlændinge fået arbejde i Danmark, og i alt havde 374.000 personer i juni job her i landet.

Udgivet: 17/08/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

De kommer fra Spanien, Polen, USA, Indien og mange andre lande.

Faktisk har der aldrig været ansat så mange udlændinge i danske virksomheder, viser de seneste tal fra Jobindsats.

I juni var der samlet knap 374.000 udenlandske beskæftigede på det danske arbejdsmarked. I maj var der en stigning på 1.700 personer, mens omkring 1.000 gjorde dem selskab i juni.

Tallet er sæsonkorrigeret og bliver løbende revideret, så sommerens tilgang bliver formentlig højere.

"Umiddelbart er der ikke noget, der indikerer, at udviklingen stopper lige foreløbig, selvom det ikke går helt så stærkt som tidligere," siger Frederik Imer Pedersen, cheføkonom i 3F.

Han peger blandt andet på, at tempoet i økonomien generelt er sænket en smule.

"Men pilen peger fortsat op, og det skyldes ikke mindst, at vi i Danmark har et meget attraktivt arbejdsmarked, hvor vi kan tilbyde et sundt arbejdsmiljø, en attraktiv løn og gode ansættelsesvilkår generelt," tilføjer han.

Artiklen fortsætter under grafen.

null

Samlet er der tale om en fremgang på mere end 10.000 personer siden årsskiftet, viser tallene.

Målt over det seneste år er den udenlandske arbejdskraft steget med godt 21.500 personer og sammenlignet med før coronapandemien, har der været en stigning på 25 procent.

Nedenfor kan du se, hvordan tilgangen er fordelt mellem nordiske lande, europæiske lande og lande udenfor EU.

null

Fra EU-landende (ekskl. Norden) kom 275 personer til i maj og yderligere 400 i juni.

.

null

I tredjelande udenfor EU steg andelen af udlændinge på det danske arbejdsmarked i maj med

470 personer og 550 personer i juni.

null

Sidst opdateret: 20/08/2023 - 14:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]