Skal flere seniorer blive på arbejdsmarkedet, er der behov for øget fleksibilitet og mulighed for nedsat tid, konkluderer en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skal flere seniorer blive på arbejdsmarkedet, er der behov for øget fleksibilitet og mulighed for nedsat tid, konkluderer en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fleksibilitet og godt arbejdsmiljø er nøglen til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet

Særligt fleksibilitet, nedsat tid og et godt arbejdsmiljø kan få +50-årige til at blive på arbejdet efter pensionsalderen. Det fremgår af undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Udgivet: 22/06/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Manglen på arbejdskraft er en stor udfordring, og ofte bliver der peget på fastholdelse af seniorer som en del af løsningen.

Men skal flere seniorer blive på arbejdsmarkedet, er der behov for øget fleksibilitet og mulighed for nedsat tid.

Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

"Halvdelen af medarbejdere over 50 år svarer, at de ville blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid, og knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage," siger Lars L. Andersen, professor på NFA, der står bag rapporten, i en pressemeddelelse.

Fleksibilitet kan f.eks. dække over muligheden for nedsat tid, når behovet opstår, flere fridage og seniordage og bedre tilrettelagte arbejdstider og –steder.

Fritid i højsædet

Mere fritid betyder generelt mere og mere for seniorerne. I 2018 forventede 43 procent, at ønsket om mere fritid ville blive årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet. I 2022 var andelen steget til 50 procent.

"Seniorerne vil altså gerne arbejde til en højere alder, men der skal være en god balance, der sikrer, at de også kan nå andre ting i livet end kun at arbejde. For nogle handler det om at bruge mere tid med familie, børnebørn og venner, for andre handler det om selv at kunne bestemme, hvad man skal bruge sin tid til," siger professor Lars L. Andersen.

Samtidig viser rapporten, at et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø vil kunne få flere til at arbejde længere. Der er dog forskel blandt forskellige jobtyper. Mindre fysisk anstrengelse i arbejdet ville kunne få hver fjerde, der arbejder med mennesker til at forlænge arbejdslivet. Inden for produktion gælder det hver tredje medarbejder.

Sidst opdateret: 22/06/2023 - 12:08

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]