
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, gik ind i sagen om problemer ved administrationen af den såkaldte 225-timersregel sidste år på baggrund af omtale i medierne af, at der var it-problemer ved administrationen af det skærpede rådighedskrav på kontanthjælpsområdet. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ombudsmanden: Bekymrende at borgere blev trukket i kontanthjælp på grund af it-svigt
Ombudsmanden finder det bekymrende, at flere tusinde borgere uberettiget fik deres kontanthjælp beskåret på grund af et it-system, der skulle hjælpe kommunerne med at administrere udbetalingerne.
Udgivet: 13/06/2023
I flere kommuner har et it-system automatisk nedsats borgernes ydelser uden forudgående afgørelse.
Det bliver nu kritiseret af Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
”For nogle borgere er kontanthjælp deres eksistensgrundlag. Myndighedernes administration af reglerne om kontanthjælp skal selvsagt være i overensstemmelse med regelgrundlaget. Bruger myndighederne it-systemer, skal disse understøtte sagsbehandlingen og medvirke til en korrekt anvendelse af lovgivningen. Det har ikke været tilfældet i denne sag, og det er gået ud over sårbare mennesker i vores samfund”, siger Niels Fenger i en pressemeddelelse.
Ombudsmanden gik ind i sagen sidste år på baggrund af omtale i medierne af, at der var it-problemer ved administrationen af det skærpede rådighedskrav på kontanthjælpsområdet – den såkaldte 225-timersregel. Reglen siger, at kontanthjælpen skal nedsættes, hvis en borger har modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derover inden for tre år og ikke har haft 225-timers ordinært arbejde inden for det seneste år.
Ombudsmandens undersøgelse har haft fokus på de fejl, der er opstået vedrørende uberettiget nedsættelse af hjælp i forhold til 225-timersreglen, herunder it-problemer i tilknytning hertil.
It-systemet i sagen er det fælleskommunale Kommunernes Ydelsessystem (KY), der er udviklet af kommunernes it-fællesskab KOMBIT og Netcompany, og som skal hjælpe kommunerne med den digitale sagsbehandling af 225-timersreglen.
Ombudsmandens undersøgelse har haft fokus på to hovedproblemer:
KY har i en række tilfælde udsendt uberettigede parthøringsbreve til borgere med varsling om, at deres kontanthjælp ville blive nedsat. Det har efterfølgende ført til fejlagtige afgørelser, hvor kontanthjælpen blev nedsat, selv om der ikke var grundlag for det.
KY har i en række andre tilfælde nedsat kontanthjælpen til borgere, uden at der forinden eller samtidig med nedsættelsen var sendt et afgørelsesbrev om nedsættelsen til borgeren.
Efter ombudsmanden indledte sin undersøgelse, har kommunerne indført midlertidige løsninger, der skal forhindre, at flere borgere fejlagtigt bliver trukket i kontanthjælp. Samtidig er kommunerne gået i gang med en tilretning af it-systemet.
Kommunerne er også i gang med at tilbageføre penge til de borgere, der uretmæssigt er blevet trukket i kontanthjælp.
Blandt andet er 5.700 sager blevet identificeret med ugift kontanthjælpsmodtagere, der fik beskåret deres kontanthjælp, selv om de var fritaget for 225-timersreglen.
Politisk fokus
Sideløbende med ombudsmandens undersøgelse har Revisionsfirmaet BDO på myndighedernes foranledning undersøgt kommunernes forvaltning af 225-timersreglen.
BDO-undersøgelsen viste, at kommunerne har begået en række fejl – også ud over de problemer, som ombudsmanden har fokuseret på.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har tidligere udtalt, at hun er stærkt bekymret over revisionens resultater, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt KL om at følge op over for kommunerne og om en handleplan for, hvordan kommunerne vil rette op på forvaltningen af 225-timersreglen.
Sidst opdateret: 13/06/2023 - 13:54










































