"Vi vil ikke bare sidde og se passivt til. Vi vil også forsøge at påvirke nogle ting, og derfor kommer vi nu med vores bud på nogle forandringer, som kan gøre indsatsen bedre for både borgere og sagsbehandlere," siger Anne Catherine Hoxcer Nielsen (S), formand for Arbejdsmarkeds og Integrationsudvalget i Varde Kommune.

"Vi vil ikke bare sidde og se passivt til. Vi vil også forsøge at påvirke nogle ting, og derfor kommer vi nu med vores bud på nogle forandringer, som kan gøre indsatsen bedre for både borgere og sagsbehandlere," siger Anne Catherine Hoxcer Nielsen (S), formand for Arbejdsmarkeds og Integrationsudvalget i Varde Kommune. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix og Per Dueholm

Varde vil indføre midlertidig social pension: Fem forslag til en bedre indsats

Varde vil ikke stå i skyggen af landets største byer: Kommunen kommer med fem forslag til fremtidens beskæftigelsesindsats.

Udgivet: 01/06/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

For 14 dage præsenterede landets seks største kommuner deres bud på fremtidens beskæftigelsesindsats.

Nu kommer Varde Kommune med yderligere fem forslag til en stærkere indsats, som Ane Halsboe-Jørgensen og det ekspertudvalg, som beskæftigelsesministeren netop har nedsat, kan lade sig inspirere af.

"Vi vil ikke bare sidde og se passivt til. Vi vil også forsøge at påvirke nogle ting, og derfor kommer vi nu med vores bud på nogle forandringer, som kan gøre indsatsen bedre for både borgere og sagsbehandlere," siger Anne Catherine Hoxcer Nielsen (S), formand for Arbejdsmarkeds og Integrationsudvalget i Varde Kommune, til NB-Beskæftigelse.

Ligesom andre aktører på beskæftigelsesområdet peger udvalget for Arbejdsmarked og Integration i Varde på, at der er behov for at reducere antallet af målgrupper i jobcentrene.

Kontrol bør afløses af tillid og indsatsen bør i højere grad tilrettelægges for de 95 procent af borgeren, som ønsker at komme tilbage på jobmarkedet, mens der bør bruges mindre tid på de resterende 5 procent, som ønsker at stemple ud, mener de i Varde.

Men udvalget bringer også et nyt forslag på bordet: Der bør indføres en midlertidig social pension, som gør det muligt at tildele borgerne en pause fra arbejdsmarkedet, hvis deres situation kræver det.

"Der mangler et midlertidigt alternativ til livsvarig førtidspension og fleksjob," mener udvalget i Varde.

Ifølge Anne Catherine Hoxcer Nielsen ville ydelsen eksempelvis komme unge til gavn, som lider af et misbrug.

"Det kan være et stykke ekstra værktøj i værktøjskassen, som man kan gøre brug af - særligt i forhold til yngre. Lovgivningen siger, at alle muligheder for beskæftigelse skal være væk, hvis en førtidspension kan komme på tale. Men hvornår er de det. Det kan være svært at sige" mener hun.

Anne Catherine Hoxcer Nielsen giver et konkret eksempel.

"Et stofmisbrug kan resultere i en mangeårig forsinkelse af den kognitive udvikling. Hvis vi tilkender en førtidspension til en yngre misbruger er det for livet. Det er hverken godt for borgeren, som vi gør en bjørnetjeneste, eller for samfundet, fordi det er enormt dyrt," fortæller Anne Catherine Hoxcer Nielsen.

"Derfor ser vi et behov for at kunne tildele en midlertidig social pension sammen med en social indsats," siger hun.

Anne Catherine Hoxcer Nielsen har allerede fremlagt forslagene for KL's arbejdsmarkedsudvalg, og de vil også blive sendt til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

null

Sidst opdateret: 02/06/2023 - 09:22

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]