Flere løntimer på arbejdsmarkedet skal fremover være det bærende princip i beskæftigelsesindsatsen

Det er mantraet i Reformkommissionens sidste rapport, der har fokus på unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet, der blev præsenteret for en uge siden.

Anbefalingen går stik mod hensigten med loven om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen vedtog for bare to måneder siden. Den pålægger jobcentrene at sende flere udsatte ledige i virksomhedspraktik, hvilket NB-Beskæftigelse skrev i sidste uge.

Loven blev mødt med massiv kritik fra både fagforeninger, interesseorganisationer og kommuner. Kritikken gik på, at det øgede antal praktikker skal ske på bekostning af opkvalificering og øvrig vejledning til ledige. De værktøjer skal ikke længere indgå i de såkaldte fokusmål, som kan udløse skærpet tilsyn fra staten.

KL har advaret om, at den praksis kan føre til ”praktikplads-møller”.

Men beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen afviser kritikken.

"Loven, som udmønter aftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, indebærer bl.a. netop, at de aktive tilbud til de ledige skal drejes i retning mod ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Fordi vi véd, det virker og hjælper de ledige i job,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen til NB-Beskæftigelse.

”Det fremgår ikke af loven, at jobcentrene pålægges at sende flere udsatte ledige i virksomhedspraktik. Tværtimod sænkes kravet for, hvornår ordinære timer kan tælle som et aktiveringstilbud – fra 225 timer til 100 timer. Forventningen er, at flere ledige vil opfylde timekravet, og derfor vil en række tilbud om bl.a. virksomhedspraktik og løntilskud bortfalde”.

”Der er derfor fin sammenhæng mellem Reformkommissionens anbefaling om større fokus på ordinære løntimer til udsatte ledige og aftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Når det er sagt, så kan virksomhedspraktik for nogle ledige være en trædesten på vejen mod ordinære løntimer”, skriver beskæftigelsesministeren.