Hun har trukket den meget længe, Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Siden sin udnævnelse har beskæftigelsesministeren flere gange lovet, at vi snart vil høre mere om, hvordan fremtidens jobindsats skal skrues sammen.

Men svarene blæser stadig i vinden, og jobcentrenes godt 12.000 medarbejdere har længe udvist særdeles stor tålmodighed.

De manglende svar afspejler klart, at en gennemgribende reform af hele beskæftigelsesområdet er umulig at klare med et snuptag.

Arbejdet vil formentlig blive en længere proces, som højst sandsynligt vil stå på i flere år.

Ane Halsboe-Jørgensen kan med god grund undskylde sig med, at hun har haft rigeligt at se til i løbet af sine første 140 dage som beskæftigelsesminister. Store dele af regeringsgrundlaget har hvilet på hendes skuldre.

Statsministerens nordjyske partifælle, der i dag fejrer sine første 40 år på kloden, blev i regeringens tidlige levetid udpeget til at føre kniven over store bededag. Nu peger pilen så på seniorpensionen og jobcentrene.

Troels Lund Poulsen (V), Mette Frederiksen (S) og en stribe andre beskæftigelsesministre har uden større held forsøgt at rydde op i det vidtforgrenede bureaukrati og regeltyranni, der gennemsyrer arbejdet med at skaffe ledige i job.

Sporene skræmmer altså. Og hvis Ane Halsboe-Jørgensen skal nå i mål, haster det med at få processen skudt i gang. I hvert fald hvis der skal sættes punktum inden næste valg.

Det er Halsboe bevidst om. Lytter man til den stille susen på de berømte vandrør, vil hun formentlig åbne processen inden sommer.

Inden da skal en større reform af kontanthjælpssystemet lige klappes af her sidst i maj.

Frisættelse handler om mod

Frisættelsen rejser en række dilemmaer. Og bag SVM's intentioner lurer faren for kaos. Den kan opstå, hvis der bliver markant forskel på praksis fra kommune til kommune.

Sker det vil råb om manglende retssikkerhed dukke op med tiltagende styrke. Ikke mindst i medierne, der længe har mæsket sig i negative historier om jobcentrenes indsats eller mangel på samme.

Derfor handler det i høj grad om mod. Og om Ane Halsboe-Jørgensen tør stole på, at jobcentrenes personale er i stand til at håndtere friheden.

Ministeren ved, hun skal træde varsomt. Det er sikkert en del af forklaringen på, at hun trækker spændingen ud. For hvor skal hun begynde? Spørgsmålet er, om hun overhovedet har sin slagplan klar.

Det bliver interessant at få afklaret, hvem der bliver inviteret ombord i processen, der skal afgøre jobcentrenes skæbne.

Gruppen bør sammensættes langt bredere end de selvskrevne professorer. Det vil være klogt også at byde et bredt udsnit af arbejdsmarkedets parter velkommen. Plus ikke mindst hverdagens eksperter, der på egen krop kender jobcentrene indefra.

For skal Ane Halsboe-Jørgensen i sidste ende lykkes med at tage livtag med det voksende bureaukrati og den detailstyring, der i årevis har hæmmet beskæftigelsesindsatsen, må hun gå ydmygt og lyttende til opgaven.

Udover hårdt arbejde og vilje kræver det en anseelig portion mod rydde op i 30.000 siders love, forordninger og regler.