- Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Finanslov: Nyt videnscenter skal fastholde seniorer på arbejdsmarkedet

Videnscenter skal hjælpe med fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet, fremgår det af Finansloven for 2023.

Udgivet: 25/04/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Der bliver nu sat 42 millioner kroner over de de næste fire år til et videnscenter, hvis formål er at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af Finanslovsforslaget for 2023, som blev præsenteret mandag eftermiddag.

Det glæder Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup.

"Det går ikke, at ledige seniorer ikke kan finde et nyt job. Vi risikerer, at de trækker sig tilbage før tid. Vi har brug for hver og en af dem på det danske arbejdsmarked. Med centret kan der blive taget systematisk hånd om de benspænd, seniorer oplever på arbejdsmarkedet," siger han i pressemeddelelse.

Bjarne Hastrup mener, at der er brug for et opgør med alderisme både på arbejdspladsen og ved rekruttering.

Der er brug for at fastholde og gøre det attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, hvis vi skal løse de enorme rekrutteringsudfordringer, vi står over for. Det er kun seniorerne, der i fremtiden kan tilføre en netto-arbejdskraft til det danske arbejdsmarked.

"Fremover vil et videnscenter kunne arbejde målrettet med at skabe kulturændringer på danske arbejdspladser, så ingen arbejdsgiver med respekt for sig selv vurderer erfaring som en ulempe, når der skal rekrutteres nyt personale".

"Nu skal vi have gjort op med arbejdspladser, der ikke får udarbejdet en personalepolitik, der rummer og tager højde for alle livsfaser blandt medarbejderne," siger Bjarne Hastrup.

Ingen skal opleve benspænd i form af rigide regler og forældet lovgivning, hvis de ønsker at blive på arbejdsmarkedet, fastslår han.

Erfaringer fra Norge viser, at beskæftigelsen blandt de 65-69-årige ifølge OECD er 30 procent mod 21 procent i Danmark. De har arbejdet målrettet med et lignende center i mange år.

Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget bestående af SVM-regeringen, SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Aftalen om det nye videnscenter for seniorer på arbejdsmarkedet har sin baggrund i et tidligere udspil fra Dansk Folkeparti. Partiet mener, at det danske samfund skal blive bedre til at fastholde seniorer i job. Og det nye videnscenter skal altså forske i, hvordan det kan lade sig gøre.

Bliver vi bedre til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet som i Norge og Sverige, kan det resultere i 50.000 flere fuldtidsstillinger, mener Dansk Folkeparti.

Sidst opdateret: 25/04/2023 - 12:59

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]