Jeg har tidligere sat spørgsmålstegn ved, om Christiansborg mon ved, hvad landets jobcentre egentlig bruger kræfterne på.

Det kan lyde en smule konfrontatorisk. Så lad mig starte med at slå fast, at jeg til fulde deler regeringens ambitioner om større frihed og færre proceskrav i fremtidens beskæftigelsesindsats.

Min pointe er, at det er helt afgørende, at de politikere, der skal stå i spidsen for en ny beskæftigelsesreform, forstår både potentialer og udfordringer i vores nuværende indsats.

Debatten har indtil nu kørt i brede vendinger om tillid, regelforenkling og afbureaukratisering, men det er ikke nok, hvis vi skal benytte det aktuelle vindue til at skabe reel forandring for de ledige og vores arbejdsmarked.

Ind til kerneopgaven

Jobcentrenes kerneopgave er at hjælpe ledige ind i arbejdsfællesskabet. En vigtig velfærdsopgave, som både skaber livskvalitet for den enkelte og værdi for vores samfund. Men opgaven drukner i dag i tusindvis af siders kompleks lovgivning og bekendtgørelser.

Medarbejderne i jobcentrene bruger mere tid på administration, end de gør på samtaler med de ledige.

Det viser et nyere tidsstudie fra Jobcenter Aarhus sort på hvidt.

Når en flygtning eller en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager møder op til første samtale i Jobcentret, er der reelt kun meget kort tid til at tale om drømme, kompetencer og vejen til job. Vores studie viser, at jobcentermedarbejdere bruger cirka tre timer på forberedelse, registrering og tjek-op for hver times samtale, de har med en ledig borger.

Vi kommer ikke uden om administration. Men administrationen er gået alt for vidt og har medført frustration for de ledige og massiv kritik af jobcentrene. Vi bruger for meget tid på ting, der ikke skaber værdi.

Tre trin til forenkling

I fremtidens beskæftigelsessystem skal vi vende ressourceforbruget på hovedet og give plads til at lære den enkelte ledige bedre at kende. Til at lytte og til at spørge ind. For det er gennem samtale med borgeren og ved at sætte fagligheden fri, vi lykkes med at hjælpe mennesker i arbejde og virksomheder med at rekruttere kvalificererede medarbejdere.

Vi skal skabe en indsats, hvor borgeren er udgangspunktet og omdrejningspunktet. Og vi kan komme langt ved at sætte ind på tre områder.

Først og fremmest skal vi halvere antallet af målgrupper i lovgivningen og sikre, at gældende regler i højere grad går på tværs af lovgivninger. I dag skifter for mange borgere målgruppe uden altid at forstå hvorfor.

De oplever i stedet, at der skal laves planer, aftaler og gennemgås pligter på ny. I fremtiden skal den ledige opleve sammenhængende forløb, hvor beskæftigelse er tænkt sammen med indsatser på andre velfærdsområder.

Færre målgrupper vil gøre det lettere for medarbejdere at overskue og omsætte lovgivningen i mødet med borgeren. Men skal reduktionen for alvor have effekt, skal vi samtidig forholde os kritisk til de mange og hyppigt ændrede bekendtgørelser.

Det gælder særligt databekendtgørelsen, som fastlægger, hvad den enkelte medarbejder skal indberette af oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), og dermed hvordan tiden bruges. Databekendtgørelsen indeholder 170 paragraffer, men er det virkelig nødvendigt med så mange detaljerede oplysninger for at monitorere kommunerne? Er det fx nødvendigt for STAR at vide, om et bevilget hjælpemiddel er til lån eller leje, eller hvilken type af en helbredsmæssig indsats borgeren modtager efter sundhedsloven?

Hvis vi kun forenkler lovgivningen og ikke de tilhørende bekendtgørelser, vil hverken ledige eller medarbejdere opleve en forskel. Sidst men ikke mindst skal vi gøre op med det massive vejledningsregime, som ledige i dag bliver mødt med. Vi oplyser i dag om alle de pligter, som borgeren skal leve op til for at modtage sin ydelse og potentielle sanktioner. Det er hverken konstruktivt relationen eller fornuftig brug af tid. For langt de fleste ledige vil gerne arbejde og bidrage med det, de kan.

Lad os møde mennesker med tillid.

Temadebat: Fremtidens beskæftigelsesindsats

Debatten om jobcentrene ser ud til at fortsætte med uformindsket kraft en rum tid endnu. Det har SVM-regeringen sørget for med sin vilje til at nytænke det offentliges beskæftigelsesindsats.

Det udtalte mål er at give ledige større frihed til at forme deres egen indsats. I samme ombæring skal kommunerne sikres friere rammer til at organisere systemet, så det giver mere værdighed. Er der behov for nytænkning? I så fald hvordan? SVM vil spare tre milliarder kroner på indsatsen og nedlægge jobcentrene, hvordan kommer beskæftigelsesindsatsen på den baggrund til at se ud?

De spørgsmål har NB-Beskæftigelse bedt en række centrale aktører tage stilling til., Deltagere i debatserien:,

· Signe Færch, forkvinde for landets socialrådgivere

· Karina Sørensen, HK’s talsperson på beskæftigelsesområdet

· Maj Thorsen, privatpraktiserende socialrådgiver

· Jens Folman, job- og socialchef i Solrød Kommune

· Christoffer Lilleholt (V), beskæftigelses- og socialrådmand, Odense Kommune

· Nuuradiin S. Hussein (S), rådmand for Job og Velfærd i Aalborg Kommune