Kort før jul lovede SVM-regeringen at frisætte kommunernes jobcentre og deres sagsbehandlere. Ud med statslige proceskrav og ind med lediges frihed til at vælge den bedste vej frem.

Men stik imod intentionen i regeringsgrundlaget pålægger et nyt lovforslag at begrænse sagsbehandlernes og borgernes frihed til at vælge den vej, de finder bedst.

Loven ventes vedtaget tirsdag. Den indeholder en række nye tiltag. For eksempel får centrene bedre muligheder for at benytte digitale samtaler med borgerne. Den praksis har været efterspurgt længe.

Men loven pålægger også jobcentrene at sende flere ledige i virksomhedspraktik.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) begrunder det med, at regeringen vil bruge ressourcerne, hvor de har størst effekt, og kommer flest mulige til gavn.

Loven bliver mødt med massiv kritik blandt både fagforeninger, interesseorganisationer og kommuner. De finder det forkert, at det øgede antal praktikker skal ske på bekostning af opkvalificering og øvrig vejledning til ledige. De værktøjer skal ikke længere indgå i de såkaldte fokusmål, som kan udløse skærpet tilsyn fra staten.

‎‎‎‎

Ifølge KL er den del af lovforslaget et opgør med princippet om, at den ledige skal have det tilbud, som jobcenteret sammen med borgeren finder bedst. Det vil sige det tilbud, der mest effektivt kan bringe den ledige tilbage i job eller tættere på. Den kommende praksis ses derfor også som et udtryk for mistillid til centrenes medarbejdere og ledelse.

‎‎‎‎

Opkvalificering og øvrig vejledning dækker over en bred vifte af forløb. Fælles for dem er ønsket om at give udsatte og syge borgere fodfæste på arbejdsmarkedet. Men ifølge beskæftigelsesministeren er der ikke evidens for at tilbuddene rent faktisk får flere i job.

Det fremgår af lovteksten og betyder, at sagsbehandlere fremover kan se sig nødsaget til at sende udsatte borgere i praktik. Også når det vurderes, at de ikke er klar til det.

Vil ikke gå på kompromis med kvalitet

Det ærgrer Aalborg Kommunes beskæftigelseschef Jesper Dahlgaard. Danmarks tredjestørste by udbyder bevidst færre praktikker end landsgennemsnittet. Til gengæld har Aalborg en højere succesrate efter endt praktik.

36 procent af de aalborgensere, som i 3. kvartal sidste år afsluttede en virksomhedspraktik, var i løbet af de efterfølgende tre måneder i beskæftigelse. På landsplan er det godt 30 procent.

“Mange har godt af at komme i praktik. Men det er helt afgørende, at de er klar til det. Vi vil sådan set gerne øge antallet af praktikker, men vi vil nødig gå på kompromis med effekten,” siger Jesper Dahlgaard til NB-Beskæftigelse.

Han er bekymret for, at loven vil presse nogle ud i praktik, selv om de ville have bedre af andre tilbud.

Aktiveringskravet vil fremover kun tælle virksomhedstilbud, ordinære timer og uddannelsestilbud. Jobcentrene skal årligt lykkes med at aktivere mindst 70 procent af de ledige. Ellers risikerer centrene at blive sat under administration.

Den risiko lever Jesper Dahlgaard med. For ham er det dog urealistisk at nå målet på kort sigt.

“Det kan ikke lade sig gøre. Derfor vil vi fokusere på, at vi får pilen til at pege den rigtige vej. Vi kan kun nå målet med nogle meget uhensigtsmæssige løsninger, som ingen vil have gavn af. Vi vil ikke sende borgere i praktik for praktikkens skyld. Det giver ingen mening,” konstaterer han.

I Aalborg vil den kommende lov få dramatisk effekt på resultatmålingerne. I dag laver kommunen tællende aktivitet for 85 procent af borgerne. Men det tal falder til kun 35 procent, når vejledning og opkvalificering skal vægtes meget lavere.

“På den korte bane er vi ikke så optaget af måltallene. For os er det vigtigste, at pilen peger i den rigtige retning,” siger Jesper Dahlgaard.

Han mener overordnet, at intentionen om at øge antallet af virksomhedsrettede indsatser er positiv. Effekten skal bare følge med.

“Tiden må vise, om det kan lade sig gøre både at blæse og have mel i munden. Vi vil gøre vores til at øge antallet af virksomhedsrettede tilbud,” fastslår beskæftigelseschefen.

Men han mener, at der er en reel risiko for, at loven vil føre til ”praktikplads-møller”, sådan som KL har advaret mod.

Opfindsomheden er ikke så stor

Tal fra Jobindsats.dk viser, at næsten hver anden dagpengemodtager er i job tre måneder efter en virksomhedspraktik. Det gælder kun for hver sjette aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager.

Kommunerne vil fortsat kunne anvende tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. Men kun hvis det vurderes at være givende for den enkeltes mulighed for at få et job.

Jesper Dahlgaard er sikker på, at kun et fåtal vil blive tilbudt øvrig vejledning og opkvalificering. “Det er jo desværre sådan, at det vi bliver målt på, det har vi en tendens til at følge. Jeg synes det er ærgerligt, at vi skal måles på hvilke redskaber, vi bruger, i stedet for på resultaterne.”

Ifølge Dahlgaard er den nye lov den helt forkerte vej at gå.

“Opfindsomheden er ikke så stor. I stedet for at nytænke tingene, begynder man at knopskyde med en masse småjusteringer, som ikke giver en bedre beskæftigelsesindsats: Det er ellers det, de har slået sig op på. Det virker ikke særlig visionært.”

Tredje og sidste behandling af anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen behandles tirsdag eftermiddag i Folketinget. Loven ventes at træde i kraft allerede 22. marts.