Jobcentrene skal nedlægges.

Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen og reducere udgifterne med tre milliarder kroner i 2030.

Det skal blandt andet ske ved at nedlægge jobcentrene og sætte kommuner fri af statslige proceskrav, så de i højere grad har frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.

Samtidig skal A-kasser og private aktører spille en større rolle for dem, som i kortere perioder står uden arbejde, mens den offentlige beskæftigelsesindsats i højere grad skal prioritere de borgere, der har større udfordringer med at finde et job.

Arbejdsstyrken hæves med 45.000

Trods massive besparelser på beskæftigelsesindsatsen er det regeringens mål at øge den såkaldte strukturelle beskæftigelse med 45.000 mennesker proklamerede statsminister Mette Frederiksen (S) på onsdagens pressemøde.

Det skal blandt andet ske ved, at flere går fra deltid til fuldtid, flere faglærte og ufaglærte skal opkvalificeres, og flere ikke-vestlige indvandrere skal i job - ved at indføre en ny

arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov.

Regeringen sætter samtidig som mål, at forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere i arbejde og danskere i arbejde i løbet af de næste ti år skal reduceres markant.

Fakta fra regeringsgrundlalget

I regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark' står:

• Regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne reduceres med 3 mia. kr. i 2030.

• Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene i den nuværende form og slippe kommunerne fri af statslige proceskrav. Kommunerne får dermed større frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.

• Sætte den enkelte ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv. A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde, uden at det svækker tilskyndelsen til job.

Regeringen vil desuden:

• Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere de borgere, der har større udfordringer med at finde et job.

• Regeringen vil gøre det mere attraktivt for flere seniorer at blive på arbejdsmarkedet.

• Ældrechecken forhøjes med 4.700 kroner årligt.

• Tage udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger og foreslå

ændringer i kontanthjælpssystemet. De midler, der ellers skulle være brugt

på det midlertidige børnetilskud i 2023, vil blive afsat som en pulje til økonomisk udsatte børnefamilier og indgå i den foreslåede inflationshjælp.

• Fremadrettet afskaffe seniorjobordningen og sammenlægge seniorpension

og retten til tidlig pension til én ny ordning med to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, der begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen, med mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kroner.

• Tage initiativ til en permanent trepartsinstitution, der skal fremme et kontinuerligt samarbejde mellem regering og arbejdsmarkedets parter, som løbende følger op på centrale reformspor og nødvendige omstillinger.