For tredje år i træk er der fald i antallet af parallelsamfund på regeringens årlige parallelsamfundsliste. Det er den liste, som tidligere blev kaldt ghettolisten.

Kriminalitet, beskæftigelse og uddannelse er blandt kriterierne for, om boligområder havner på liste.

Antallet af boligområder, som kategoriseres som parallelsamfund (tidligere ghettoer), falder fra 12 i 2021 til 10 i 2022, skriver Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse. Tre boligområder udgår, mens ét boligområde kommer på.

Af listen udgår boligområderne Aldersrogade i København, Agervang i Holbæk og Tingbjerg/Utterslevhuse i København. Askerød i Greve Kommune er ny på listen.

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V), glæder sig over, at det er lykkes at gøre boligområderne mere attraktive.

"Det her viser, at parallelsamfundsstrategien har været helt nødvendig. For nu er Tingbjerg på vej til at blive et attraktivt byområde, hvor mange frem over vil overveje at flytte til. Sammen med boligselskaberne har vi arbejdet med problemerne, fundet nye løsninger og truffet de nødvendige beslutninger. Det er godt for Tingbjerg, og det er godt for hele København," siger han i en udtalelse.

Også antallet af udsatte boligområder og såkaldte omdannelsesområder falder. Et omdannelsesområde er et boligområde, som de seneste fem år har opfyldt betingelserne for at være et parallelsamfund.

Listen over omdannelsesområder har erstattet den tidligere liste over hårde ghettoområder.

I år er den liste faldet fra ti omdannelses-boligområder til ni boligområder, mens antallet af udsatte boligområder falder fra 20 til 17.

(Artiklen fortsætter efter tabellen)

Solveig Råberg Tingey, som er viceadministrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger, er glad for, at der igen i år er et fald i antallet af boligområder på de tre lister.

- Den positive udvikling er resultatet af et langt sejt træk lokalt, hvor der igennem flere år er gjort en indsats i forhold til beskæftigelses- og uddannelsesindsatser og boligsociale indsatser, udtaler hun.

- Det er meget vigtigt, at vi fastholder disse indsatser også i de kommende år.

(Artiklen fortsætter efter tabellen)

Den allerførste ghettoliste blev præsenteret i 2010.

Her var det en række ministre fra Venstre og Konservative i Lars Løkke Rasmussens (V) regering, der præsenterede den første politiske ghettopakke, der fik navnet "Ghettoen tilbage til samfundet".

I 2018 blev så den såkaldte "ghettopakke" vedtaget, som var en plan mod parallelsamfund. Flertallet bestod af den forhenværende VLAK-regering og Socialdemokratiet og SF.

Planen investerede milliarder i blandt andet at rive almene boliger ned. Det er også en del af planen at omdanne familieboliger til ungdoms- og ældreboliger.

Målet er at gøre de såkaldte ghettoer til almindelige boligområder, hvor der er mindre grad af sociale problemer, arbejdsløshed og kriminalitet.

Listerne over boligområderne kommer hvert år den 1. december.

/ritzau/hai