Stigningen i beskæftigelsen fortsætter altså med at sige til nye rekorder, mens ledigheden omvendt er dykket til det laveste niveau siden finanskrisen.

Stigningen i beskæftigelsen fortsætter altså med at sige til nye rekorder, mens ledigheden omvendt er dykket til det laveste niveau siden finanskrisen. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trods historisk inflation: Beskæftigelsen sætter igen rekord

Beskæftigelsen sætter igen rekord trods høj inflation. Næsten tre millioner danskere var beskæftigede i september, viser nye tal.

Udgivet: 22/11/2022

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Beskæftigelsen nærmer sig tre millioner.

I september var der således 6.300 flere lønmodtagere end i august. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Dermed er 2.971.900 lønmodtagere i beskæftigelse, når der er taget højde for almindelige sæsonbevægelser.

Stigningen i beskæftigelsen fortsætter altså med at stige til nye rekorder, mens ledigheden omvendt er dykket til det laveste niveau siden finanskrisen.

I september faldt ledigheden med 1.800 personer til nu 74.500 personer. Det betyder, at omkring 2,5 procent af arbejdsstyrken ikke er i arbejde.

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, kalder det i en udtalelse 'spektakulært', at der fortsat er fart på arbejdsmarkedet herhjemme. Han forudser dog, at beskæftigelsen med stor sandsynlighed vil dale inden for en overskuelig fremtid.

"Inflationen er historisk høj, forbrugerne er i et historisk ringe økonomisk humør, og utroligt mange pile peger mod afmatning i økonomien," lyder det fra Jeppe Juul Borre.

Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank, ser i udgangspunktet positivt på den stigende beskæftigelse. Men man risikerer også, at arbejdsmarkedet overopheder, påpeger han.

"En overophedning af arbejdsmarkedet kan forværre og forlænge den efterfølgende nedtur," skriver han i en kommentar til Ritzau.

Inflationen i EU fortsætter med at buldre derudaf, og i oktober nåede den det hidtil højeste niveau i 25 år.

Det viser et EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, som Danmarks Statistik har offentliggjort tirsdag morgen.

Inflationen i Danmark indgår som en del af indekset, og heller ikke her er tallet set højere siden 1997, hvor man begyndte at opgøre det.

I de 27 EU-lande er inflationen steget til 11,5 procent, mens det for Danmark alene er blevet opgjort til 11,4 procent.

Sidst opdateret: 22/11/2022 - 14:54

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]