
Sanela Ljeskovica er ny direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Odder Kommune
Odder Kommune ansætter ny direktør til beskæftigelsesindsatsen
Sanela Ljeskovica er ny direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Odder Kommune. Siden 2019 har hun været fagchef i Fredericia Kommune.
Udgivet: 22/11/2022
I sidste uge godkendte kommunalbestyrelsen i Odder ansættelsen af Sanela Ljeskovica som ny direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse.
Hun kommer fra en stilling i Fredericia Kommune, hvor hun siden august 2019 har været ansat som fagchef for Beskæftigelse og Borgerservice.
Sanela kommer med en bred viden og erfaring inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet, skriver kommunen.
Selv glæder Sanela Ljeskovica til de nye udfordringer i Odder, hvor hun er ansat fra årsskiftet.
“Jeg glæder mig meget til at blive en del af Odder Kommune og være med til at løfte social-, sundheds og beskæftigelsesområdet. Velfærdsområdet står over for store og spændende udfordringer, som jeg ser frem til at være med til at løse. Odder Kommune er veldreven med et godt erhvervs- kultur og fritidsliv og jeg ser frem til i fællesskab at skabe de bedste rammer for borgernær velfærd,” siger Sanela Ljeskovica i en udtalelse.
Sanela Ljeskovica erstatter Jette Lorenzen, der går på pension med årets udgang.
Odders borgmester Lone Jakobi (S) gælder sig over ansættelsen af den nye direktør. I en udtalelse glæder hun sig over timingen:
"Timingen er heller ikke helt dårlig. Vi har haft erfarne folk i direktionen til at få den nye kommunalbestyrelse sat godt på sporet, og nu er der så nye friske kræfter i direktionen, så vi for alvor kan lægge fra land. Jeg ser frem til samarbejdet med de nye direktører og det gør den øvrige kommunalbestyrelse også."
Sidst opdateret: 22/11/2022 - 13:13










































