Venstres Troels Lund Poulsen er blevet valgt som formand for Statsrevisorerne.

Det oplyser den mangeårige finansordfører og tidligere minister i et opslag på Facebook.

Statsrevisorerne har til opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektiv, korrekt og efter loven.

I alt sidder seks statsrevisorer, der normalt vælges for fire år ad gangen. De er politisk udpegede.

Næstformand for Statsrevisorerne bliver Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet. Han var op til folketingsvalget gruppeformand for regeringspartiet.

De fire andre statsrevisorer er folketingsmedlemmerne Mette Abildgaard (KF) og Sophie Løhde (V) samt Mikkel Irminger Sarbo og Serdal Benli.

Mikkel Irminger Sarbo er landsformand for De Radikale, mens Serdal Benli er næstformand for SF. Ingen af dem sidder dog i Folketinget, hvilket heller ikke er nødvendigt for at være statsrevisor.

Holger K. Nielsen blev egentlig udpeget som statsrevisor for SF, men han er siden blevet særlig repræsentant for Danmark ved FN. Derfor overtog Serdal Benli posten i september.

Det er normalt kutyme, at posterne som formand og næstformand gives til de statsrevisorer, der har henholdsvis højest og næsthøjest anciennitet.

Men det er ikke sket denne gang, da det er Mette Abildgaard, der har højest anciennitet af de nuværende revisorer.

Troels Lund Poulsen har været statsrevisor siden oktober 2021, mens Mette Abildgaard har været det siden april 2021.

I stedet er de seks statsrevisorer blevet enige om at tilstræbe sig, at det fremadrettet er en oppositionspolitiker, der er formand, mens næstformanden er fra det parlamentariske flertal.

Før Troels Lund Poulsen var De Radikales Klaus Frandsen formand for Statsrevisorerne, indtil han sagde farvel 1. juni.

Klaus Frandsen nåede kun at være formand i omkring tre måneder, da Henrik Thorup (DF) forlod posten før tid af private årsager.

Statsrevisorerne kontrollerer statens udgifter i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere.

Løbende kan Statsrevisorerne tage sager op. Det har vi blandt andet set på handicapområdet, hvor Statsrevisorerne har været optaget af kommunernes høje omgørelsesprocenter, hvor Ankestyrelsen har omgjort mange af kommunernes afgørelser.

Når Statsrevisorerne tager en sag op, bliver den behandlet af Rigsrevisionen, der sender en redegørelse. Herefter kan Statsrevisorerne enten melde alt okay eller give varierende grader af kritik.

Det svinger fra, at Statsrevisorerne kan finde noget "ikke helt tilfredsstillende" til, at de kan "påtale skarpt og særligt henlede Folketingets opmærksomhed". Det er så op til Folketinget og regeringen at reagere på kritikken.

Der har tidligere været fokus på udpegelsen af statsrevisorer, da det er en attraktiv post. Det udløser et honorar på omkring 330.000 kroner årligt.

/ritzau/Høyer