Stram styring eller frihed?

Svaret ligger et andet sted, mener faglig direktør i Væksthuset Leif Tøfting Kongsgaard.

På årets Jobcamp i Aalborg argumenterede han torsdag eftermiddag for, hvordan den frihed, som kommunerne i høj grad efterspørger på beskæftigelsesområdet, bør forvaltes.

Det paradoksale er, at alle er enige om, at den statslige styring er løbet løbsk. På Christiansborg har partier på begge fløje i valgkampen haft travlt med at fordømme de mange proces- og dokumentationskrav i jobcentrene, som de selv har været med til at skabe.

Partierne har i deres valgudspil slået fast, at de ønsker at fjerne regler og dokumentation på området. I stedet skal indsatserne være mere målrettet de enkelte ledige. Den kommende tid vil vise, om de reelt har modet til at give afkald på en del af kontrollen, og om kommunerne så får den frihed, de drømmer om.

I første omgang bliver fire kommuner sat fri fra årsskiftet, hvor Aabenraa, Silkeborg, Hillerød og Greve får ret til at se stort på en stribe statslige regler, som en del af frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet.

Men at halvdelen af landets kommuner lagde billet ind på forsøget, viser ifølge Leif Tøfting Kongsgaard, at der er behov for, at flere kommuner får indflydelse på, hvordan mødet med arbejdsløse og syge kan planlægges bedst muligt.

“Vi snakker om stram kontrol eller ultimativ frihed. Men hvis vi alle sammen er enige om, at der skal være mere frihed på området, så bør vi i stedet aftale nogle rammer. Jeg mener, vi bør udvikle en endnu højere beskæftigelsesfaglighed lokalt i jobcentrene, hvor kritisk refleksivt fagfællefællesskab står i centrum,” siger Leif Tøfting Kongsgaard.

Over de seneste fem år har han gravet sig ned i kommunernes praksis. Kongsgaard har observeret, interviewet og selv siddet bag skriveborde på jobcentre. Hans resultater er samlet i ph.d-afhandlingen ‘Faglig refleksiv praksis.’

Leif Tøfting Kongsgaard efterlyser på den baggrund rammer for en ny faglig praksis. Den skal gøre medarbejdere og ledere i stand til at løse dilemmaer, være selvkritiske og dermed sikre, at indsatserne er effektive, som staten i dag prøver at styre med procesregulering.

“Vi mangler et fælles fagligt sprog, ellers kan det være svært at reflektere over indsatsen. Vi har et professionsfelt uden en professionsfaglighed. Det kan gøre det svært at gribe friheden,” mener Leif Tøfting Kongsgaard.

Samtalesaloner skaber refleksioner i Herning

I Jobcenter Herning har man arbejdet med faglig refleksiv praksis et års tid nu og her fortæller chef for sygefravær og jobfastholdelse, Christin Boel Hovmøller, at medarbejderne har taget godt imod tilgangen.

"Vi kunne se, at medarbejdernes arbejde er blevet langt mere kompleks, end det har været tidligtere. Og derfor har vi som ledelse set et behov for, at vi som organisation rustes bedre til at kunne løse daglige dilemmaer. Det kræver, at vi stopper op og sammen reflektere over de dilemmaer," fortæller Christin Boel Hovmøller.

Derfor skabte man et rum for faglig refleksiv praksis, som man kaldte samtalesaloner. Det har

"Når jeg taler med vores medarbejdere, oplever de det meningsfuldt og udviklingende, og det smitter heldigvis af på borgerne. Vi har lige gennemført en undersøgelse blandt 400 sygemeldte og ledige borgere i fleksjob, og der har vi faktisk fået rigtig gode resultater på vores relationsarbejde. Det er jeg rigtig glad for, for så giver det jo stor mening," siger Christin Boel Hovmøller.