
Danmark topper listen foran Finland, Spanien og Sverige. - Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Danmark er europamester i at få ledige i job
Danmark topper liste over lande i EU med den højeste andel af nyansatte.
Udgivet: 01/11/2022
Danmark har den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Tallene viser, at 5,5 procent af de danske beskæftigede startet på deres arbejde inden for de seneste tre måneder, hvilket ligger en del højere end gennemsnittet i EU på 3,5 procent.
Danmark topper listen foran Finland, Spanien og Sverige, mens Slovakiet ligger lavest i andet kvartal med en andel af nyansatte på 1,5 procent.
Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af Eurostat.
Efter at være faldet fra 5,1 procent i 2017 til 3,8 procent i 2020 er andelen af nyansatte igen steget de to seneste år.
Niveauet i andet kvartal 2022 er det højeste i denne seksårige periode, og det skal ses i lyset af et par år med en stærk stigning i beskæftigelsen.
Samme tendens ses på tværs af EU, hvor andelen af beskæftigede, der var nyansatte, nåede sin bund på 2,2 procent i andet kvartal 2020 og nu er steget tilbage til 3,5 procent. - den samme andel som i 2017.

Sidst opdateret: 09/11/2022 - 12:32










































